- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
310

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

310

SØNTJEK TRONDHJEMS AMT.

Omkostningerne ved bolverket var:

Pris pr. 1. m. (i’ under OV. • ■ - ca. kr. 70.
„ „ „ 3’ „ „ ... ca. „ 60.oo
„ „ „ 1V2’ „ „ ... ca. „ 50.00
De talrige opførte duc d’alber har kostet 80 kr. pr. st.
Omkostningerne ved de støbte betonblokke til moloen
udgjorde pr. m.3 25 kr.

Fjorden eller rheden mellem Trondhjem og Munkholmen er
nøiagtig oploddet.

Paa en linie fra Munkholmen til Høvringen er dybeste punkt
222 meter; her gaar ind en rende, som efterhaanden aftager i dybde.
Paa en linie fra Munkholmen største <iybia. m.fra Mimkhoimen.

til nes nord for Hegdal • • • 195 2100

„ Hegdal........ 168 1250

„ Ilsviken........ 133 400

„ enden af stenskjærmen ■ ■ • 44 500

„ Ladehammer ......51 800

Kirker og klostre. Trondhjem havde i middelalderen mange
forholdsvis prægtige bygninger.

Byen var erkebispens sæde og derfor i høiere grad end
nogen anden by i landet udstyret med kirker og kapeller. Paa
samme tid har byen dog neppe havt mere end 10 kirker, heri to
klostre medregnet.

Foruden Kristkirken fandtes der i middelalderen følgende
kirker i Nidaros:

Den af Olaf Tryggresson opforte kirke, antaget maaske
feilagtig for en Klemenskirke; maaske brændte den i 1015.

Den yngre Klemenskirke. opført 1016 af Olaf den hellige, eiede
klokken „(Had". Paa alteret blev det lig, som angaves for at være
Olaf den helliges, hensat. Magnus den gode var ligeledes
begravet her. indtil begge lig overflyttedes til Olaf’skirken. Den var
til endnu omkring aar 1380.

Den af Magnus den gode opførte kongsgaard ved Saurlih
havde en stenhal, som Harald Haardraade forandrede til en kirke,
Gregoriuskirken.

Magnus den gode begyndte og Harald Haardraade fuldendte
Olaf skir ken. hvorhen Olaf den helliges og Magnus den godes lig
førtes fra Klemenskirken. Einar Thainbarskjælver og hans søn
Eindride blev begravet her. Kirken, som senere var klosterkirke
for graabrødrene, brændte 1531 med byen.

Harald Haardraade byggede Mariakirken paa Mælen, nær det
sted, hvor Olaf den hellige antages at have været jordet den første
vinter. Her blev Harald selv begravet. I slutningen af
1170-aarene lod erkebisp Eystein denne kirke flytte til Elgesæter.

Gildebrødrene byggede i Olaf Kyrres tid Margretakirken af
sten; der hang stadens stormklokke „Bøjar-Bot" (Byens pryd).

Kong Eystein Magnussøn den ældre opførte i kongsgaarden
en stavkirke, indviet til den hellige Nikolaus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-1/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free