Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRONDHJEM.
311
Mariakirken, opført af erkebisp Eystein, da den ældre kirke
af samme navn var flyttet over til Elgesæter, er forandret i nyere
tider. Det er den nuværende Vor Frue kirke.
Korskirken, ældre end aaret 1200, brændte 1531.
I Byloven nævnes desuden:
St. Martinskirken. Allehelgens kirke, Benediktskirken.
Ellers er nævnt:
Andreaskirken, Peterskirken, Johannes eller Jons kirke,
Apostelkirken og endelig nævnes Mikaelskirlcen.
Kristkirken eller den hellige kong Olafs kirke i Nidaros.
Olaf Kyrres kirke. Før Olaf Kyrres tid var, som før berørt,
bisperne i Norge nærmest hirdbisper. Olaf Kyrre inddelte landet
i tre faste bispedømmer, Nidaros for Frostathingslagen, Selja
(senere Bergen) for Gulathingslagen og Oslo for Viken.
I Nidaros opførte han en kathedralkirke eller kristkirke af
sten og satte dens alter over St. Olafs første leiested. Kirken
blev fuldført inden kongens død (1093). Den kaldtes undertiden
Trinitatiskirken, men i almindelighed enten Kristkirken eller den
hellige kong Olafs kirke i Nidaros. Det sidste var dens officielle Navn.
St. Olafs skrin blev ført derhen og sat paa dens alter, og
paa samme plads stod det siden i henved 500 aar. Magnus den
godes lig blev ligeledes flyttet til denne kirke og begravet
„udenfor koret".
Af denne kirke har man ved udgravninger fundet en stor
del af grundmuren med dens sokkel af huggen klæbersten.
Kirken har været opført i det Ilte aarhundredes romanske
stil, formodentlig af graasten med klæberstens sokkel, hjørner,
murforstærkninger og indfatninger for dør- og vindusaabninger.
Olaf Kyrres kirke antages at have staaet urørt omtrent til
midten af det 12te aarhundrede.
Kirkebygningen i Nidaros tog fart, da landet flk en egen
erkebisp der.
Sagaen beretter, at der allerede var underhandlinger om en
norsk erkestol igjære under Sigurd Jorsalfars korstog 1110, da
han i Jerusalem modtog en splint af Kristi kors, °som skulde
opbevares ved St. Olafs skrin i Nidaros.
Nidaros’s bisp Reidar antages under sit ophold i Rom i 1151
at være indviet til erkebisp for Norge af pave Eugen den tredie.
men Reidar døde paa hjemveien samme aar. Om Nicolaus
Brek-speres ankomst til Norge og oprettelse af det norske
erkebisp-sæde er før berettet (pag. 261.)
Den udvidelse af retten til at bortskjænke gods og arvegods,
som legaten Nikolaus fik vedtaget, i forbindelse med de store
gaver, der strømmede ind fra dem, som valfartede til St. Olafs
skrin, aabnede en rig indtægtskilde til kirken.
Senere fik domkirken to trediedele af St. Olafs skat, som
over det hele land erlagdes af bønderne for deres kvæg. Denne
skat betaltes indtil omkring 1308 ogsaa fra Sverige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
