Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRONDHJEM.
325
og ansigter, hvoraf lian i 1760 talte 343 som da tilbagestaaende.
Af altere har den havt mindst 25, der i almindelighed var rigt
udstyrede og smykkede. Enkelte spor af malede dekorationer
findes endnu paa kirkens indre vægge, ligesom man ogsaa har
fundet flere levninger af ornamenteret glas og af glasmalerier fra
dens vinduer. Dens vestfaçade skal især have været pragtfuld,
idet den overalt var smykket med ornamenter, forgyldning og
billedhuggerarbeide, hvoriblandt statuer af hellige mænd i rækker
over hinanden, der af de levnede rester sees at have været rene
mesterværker i sit slags.
Kirkens forfaldstid begynder med det 14de aarhundrede.
Den brændte første gang den 3die april 1328 i paaskeugen i
erkebisp Eilifs tid, som før omtalt.
Kirken blev efterhaanden restaureret, om det end gik sent.
En lang stands indtraadte nu i restaurationsarbeidet efter
sortedøden, og den varede antagelig til aarhundredets slutning.
Den 2den juli 1432 slog lynet ned i kirken, der brændte
2 den gang.
Erkebispen Aslak Bolt tog sig vistnok ivrigt af kirkens
istandsættelse; men paa grund af manglende midler gik denne
sent, og den fortsattes indtil erkebisp Erik "Walkendorfs tid
(1510—21).
Arbeidet blev dog neppe aldeles fuldført under ham og neppe
heller under hans eftermand, Olaf Engebrektssøn.
Den 5te mai 1531 brændte byen og samtidigt ogsaa kirken.
Det var dens 3die og største brand, hvorfra den siden ikke har
reist sig igjen. Kun høikoret og koret stod tilbage, skjønt stærkt
beskadigede.
Luthers reformationsværk dræbte kirken. Da en flaade og
hær blev udrustet mod Trondhjem, flygtede erkebisp Olaf
Engebrektssøn den 1ste april 1537 fra Trondhjem med 4 skibe og
tog med sig kirkens arkiv og endel af dens kostbarheder, som
før nævnt.
Domkirkens jordegods og erkebispens indtægter blev
inddraget under kronen, ligesaa alt klostergods, der for det meste
blev givet som len til danske adelsmænd. Resten af domkirkens
kostbarheder plyndredes og sendtes til Danmark, deriblandt St.
Olafs skrin, der udbragte 6500 lod sølv, og erkebisp Eysteins
816 lod.
Ligesaa gik det med kirkernes og klostrenes klenodier
overalt i landet, saa at mange kirker i lang tid derefter kun havde
kalk og disk af træ.
Til domkirkens istandsættelse efter branden fattedes midler,
efterat den som nævnt havde tabt sit jordegods og øvrige
indtægter.
I 1562 begyndte reparationsarbeidet, men det blev snart
afbrudt, da Trondhjem i 1564 blev indtaget af de svenske. Efter
sagnet skal domkirken da være benyttet som hestestald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
