Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
SØNTJEK TRONDHJEMS AMT.
Da erkebisp Jon Byrgessøn døde i 1157, blev Eystein
Erlands-son lians eftermand, indviet af paven i 1160. Hvorledes han paa
grund af stridighederne under kong Sverre i 1180 flygtede til
England, er før nævnt. Han blev i England i 3 aar, og det
antages, at han her blev bekjendt med den nye saakaldte gothiske
bygningsstil, hvad der har bragt liam til at fatte en plan om
ombygning af sin kirkes kor i denne stil. Snorre beretter, at erke
bisp Eystein satte høialteret paa samme sted, hvor det havde været
i den gamle Kristkirke; maaske har han ved denne leilighed
nedtaget Harald Haardraades Mariekirke, der efter fundne
grundmurrester stod kun 70 fod fra sakristiet.
Olaf Kyrres kirke blev udvidet til korskirke; dens langhus
blev det egentlige kor, og dens oprindelige kor gik over til høikor.
hvori St. Olafs alter og skrin fremdeles beholdt sin gamle plads.
Tverskibet, som endnu tindes her, er i engelsk-normannisk
rundbuestil. Til denne tid hører ogsaa som vestre korarm et nyt
langhus med midtskib og to sideskibe, videre kirkens endnu staaende
sakristi eller skrudhus paa korets nordside.
Ved korets ombygning i den nye stileart maatte Olaf Kyrres
kirkes kor og langhus nedtages. Høikoret blev efter mange fundne
mærker først ombygget. Høikorets gulv blev løftet 2 fod, og
omkring høialteret, der fremdeles beholdt sin plads, opførtes 8 store
søiler med spidsbuer, som bærer den indre ottekants overbygning
med hvælv og spir. Bygningsstilen i koret er den spidsbuede
med det særpræg, som denne da havde faaet i England, den
saakaldte „tidlige engelske gothik"; men den viser, især i høikorets
arkitektur, flere eiendommeligheder, der maaske er enestaaende.
Grundmurene fra denne tid var opførte i grøfter med mindre
omhu. For korets sideskibe synes man her kun at have kastet
store og smaa stene og endog hugne romanske protilstene om
hinanden ned i en kalkrøre i grøften.
Hvormeget der blev udført i Eysteins tid er uvist; han døde
i 1188 og blev begravet i skrudhuset, hvorefter arbeidet antages
fuldført af hans eftermænd inden 1215, men ialfald f’ør 1230.
Erkebisp Sigurd Eindridessøn i 1248 „lod sætte kirkens
grundvold saa langt mod vest, som den nu er" (skrevet omtrent 1280),
hvilket vel vil sige, at han anlagde dens spidsbuede langhus eller
vestskib i den udstrækning, som de tilbagestaaende mure nu angiver.
Som nyere udgravninger har vist, blev det romanske langhus’s
grundplan da udvidet saavel i længden mod vest som i bredden
mod nord og syd.
Dets stil er omtrent den samme som korets, ligesom ogsaa
dets arkitektoniske anordning; men den engelske gothik fremtræder
dog her mere ren og udviklet.
Kirkens længde var 102 meter. Den har havt 5 taarne, hvoraf
midttaarnet ragede mægtigt op over den hele kirke; desuden
havde den mange taarnlignende hjørnepillarer og spir. Schøning
fortæller i sin beskrivelse af domkirken, at den skal have havt 316
vinduer, 3360 pillarer og omtr. 40 statuer, heri ikke medregnet hoveder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
