Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RØROS HERRED.
•223
Den østenfor Viglas dalføre liggende skraaning af Vigelfjeldene
paa Selbu grændse naar henimod 1100 m. Den sydligste top,
Klumpen, er 912 m. høi.
Østenfor Hyddas dalføre ligger paa grændsen mod Selbu og
Sverige Haftorstøten, (tr. p.) 1147 m., tillige rigsgrændserøs no. 151,
Haftorstøtrøs, 1147 m. Toppen er især paa sydsiden temmelig
steil, lavere ned mod dalen er der slakkere.
Hyddas dalføre, en sidedal til Glommendalen, gaar i en
stor mod nord vendende bue østover om Hyllingen og henimod
svenskegrændsen, bøier nordover, idet den vestenfor Haftorstøten
gaar ind i Selbu.
Dalen er aaben, bebygget med nogle faa, spredtliggende
sætre og en enkelt gaard.
Den søndenfor Hyddas dalføre liggende del af den her
omhandlede strækning, deles atter ved Vaulas dalføre. Mellem Hydda
og Vaula er fjeldet opfyldt af myr, tjern og vande og gjennemsat
af mindre dale.
Et meget bredt og tæt bebygget land ligger langs bunden af
Brekkefjorden. Her er disse toppe:
Gruvsjoliogda, 1037 m., Tverlivola, 987 rn., Dalvola, (tr. p.) 1111
m., og Storhammeren, 1017 m.
Vaulas dalføre, sidedal til Borgas dalføre, gaar østover
og nordover op om Gruvsjøen. Det er en myrlændt fjelddal med
spredte sætre.
Søndenfor Vaulas dalføre ligger to ved Rutbækkens skar
adskilte fjelde, Vauldalshogda, 1118 m., og Kuten, 1210 m., paa
grændsen imod Sverige, begge steile, undtagen vestover.
Skraaningerne langs dalførerne er tildels myrlændte,
fornemmelig langs Vaulas dalføre.
Borgas dalføre, sidedal til Glommendalen, gaar fra bunden
af Brekkefjorden sydøstlig mellem Ruten og Tvervigelen og
indover den svenske grændse.
Dalen er nederst aaben med gaarde, høiere op trangere med
steilere sider og tildels myrlændt.
Landet mellem Borgas dalføre, Aursundsjø og
Fe-ragensjø og Muggas dalføre er en del af Vigelfjeldene og
disses sydlige skraaning.
Storvigelen, (tr. p.) 1582 m , herredets høieste top, er nøgen
og gold. Mangesteds er der ikke jord eller sand, men kaos af
sten og klippestykker.
Storvigelens ryg er steil paa vest- og østsiden.
I syd falder ryggen af mod Vigelskaftet, 1361 m. — paa
grændsen mod Sverige, hvor Vigelskaft røs, no. 147, er 1153
m. høi.
Paa nordsiden er Storvigelen ved et skar skilt fra Tvervigelen,
1479 m., ogsaa en steil top.
I Vigelfjeldenes vestre skraaning er der mod Glommendalen
skar og rygge fra toppene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
