Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’224
GULDALENS FOGDERI.
Her er disse høider:
Johaughøgda, 1190 m., Vigelpiken, et vakkert fjeld, 1375 m.,
Midtvigelen, 138G m., og Støvelbækhøgda, 1414 m.; lavere er
Litle-vola, 834 m., Brekkefjeld, 928 m., og Gjeitberget, 884 m., alle
omkring hunden af Botnen i Aursundsjøen.
Mellem Brekkefjorden og Botnen gaar ud et næs i
Aursundsjøen med disse toppe:
Tamnesvola, (tr. p.) 896 m., Løvaasen, 885 m., og Torpvola, 812
m.; Ljøsnaadalen ligger syd for Yigelfjeldets steile, søndre skraaning.
Paa sydsiden af dalen blir fjeldet fladere og aasene slakkere,
myr, vande og tjern er talrige og fjeldformerne mindre udprægede;
her ligger:
Svensvola, 945 m„ Brennvola og Muggrua, (tr. p.) 909 m.
Muggas dalføre, sidedal til Fæmundsjøens dal. gaar fra
Fæmundsjøens nordende østover op om den paa grændsen mod
Sverige liggende Mugsjø. Dalen er slak, og der er kun en enkelt
slaattebod.
Landet øst for Fæmundsjøen mellem Muggas og
Røas dalfører er et høifjeld med aaser, myr, vande og tjern.
Høider her er: Skebrufjeld med røs no. 146 paa Sveriges
grændse, 1005 m., Graavola, 916 m., og Skarpaas, 882 m.
Røas dal føre, en sidedal til Fæmundsvasdragets dalføre,
— ikke at forveksle med Røa, bielv til Glommen (pag. 218) —
gaar op fra Fæmundsjøens østside, i en bue østover langs Tolgens
grændse op mod den paa den svenske grændse liggende Rogensjø.
Dalen er en aaben, tildels myrlændt fjelddal; hele
bebyg-ningen er en fiskerbod.
Landet østenfor Fæmundsjøen er ensomt og øde, bestaar
mest af stene; det er kaldet „Blokkehavet".
I Vigelfjeldene ligger evig sne og is.
Nær Storvarts grube er der et vidt rundskue, og man kan
herfra se Rondarne, Sølenkletten, Tron, Hummelfjeld, Elgepiggen.
Saalekinna, Sølen, Flenskarnpen, Elgehogna, Svuknin, Grødhogna.
Vigelen, Ruten, Dagvola, Haftorstøten, Skarvdalsørene, Syltoppene,
Skarven, Harsjøfjeldet og Kviknefjeldene og derhos en hel del indsjøer.
Herredets faste fjeld er i den midtre, nordlige og
vestlige del skifere, Rørosskifere; sydøstligt i herredet og mod
rigs-grændsen er der forskjellige kvartsbergarter. Ogsaa kupper af
serpentin, endel diorit og gabbro samt felter af granit optræder i
herredet, der har løse afleininger langs Glommen og derhos
aflei-ninger af aur og torv. Flyvesand forekommer nær Røros.
Hele dette herred ligger over 2000 fod over havet; 80 °/0
af samme ligger mellem 2000 og 3000 fod, 18 % mellem 3000 og
4000 fod, 2 % over 4000 fod.
Langs Glommendalen kan fra Os igjennem Røros herred
følges en strandlinie eller sete omtrent i høiden 660 meter paa begge
sider af dalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
