Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOLTAALEN HERRED.
231
som udelukkende græs, der dyrkes, og jorden bedækkes aarlig med
gjødsel, 10—15 læs pr. maal, hvilken kjøres istykker ved hjælp
af birkekvister, som slæbes over engen. Der dannes med denne
gjødsel ligesom et varmebed for planterne; avlen er betydelig,
30—40 voger (540—720 kg.) hø pr. maal.
I januar 1891 var der i herredet:
Heste......356
Storfæ............3409
Faar............2049
Gjeder .....466
Svin............16
Rensdyr.....1238
Høns......42
Der er et meieri ved Kurraa.s.
Der er mange og store myrer i herredet; saaledes nord
for Riensjø, vest for Vigelsjø, i fjeldstrækningen vest for
Feragen-sjø, nord for Aursundsjø, øst for Riastensjøerne, nord for store
Korssjøen, i sammenløbet mellem Glommen og Haaelven øst for
hin, mellem Røros og Nypladsen nord for denne og flere andre
steder.
Paa Storfloene mellem Røros og Nypladsen er de største
torv-tag, og torv til bergstaden hentes herfra (I., pag. 128).
Mange myrer vilde vistnok kunne udtappes, men det
derved indvundne land vilde paa grund af høiden over havet ikke
være særlig egnet til opdyrkning, og derhos er der mest
mosemyrer i herredet.
Myrerne ved Røros giver god brændtorv, ligesaa myrerne paa
vandskjellet ved Tyvold.
I tidligere aar antages 15 å 1600 kubikfavne aar om andet
at være optaget, men dette tal er nu noget formindsket, da
stenkul og cokes i de senere aar har begyndt at blive mer og mer
anvendt.
I fordums tid vokste frodig tømmerskog i Røros, men
kuldriften til værket ødelagde denne. Nærmest om Røros er der
temmelig snaut. Ellers er der i almindelighed kun løvskog,
fornemmelig birk, og saa nogen furu; der er ikke nok til egnens
brændeforbrug, hvortil for en stor del maa benyttes torv, og brugen
af denne er i den sidste tid tiltaget. Birkeskogen er temmelig
forkrøblet. Vestsiden af Glommen har mere birkeskog end
østsiden.
Noget furuskog findes, saaledes om Røragen, Feragen,
Fæ-munden og i Haadalen samt i nordøst for Nypladsen. Her er
megen fjeldskog af ringe væksterlighed, meget er høifjeldskrat,
glissen skog, spredt med større myrer imellem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
