Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’232
GULDALENS FOGDERI.
Fæmundsjøen er omgivet af et mer eller mindre bredt og
mer eller mindre tæt bælte af furuskog, ovenfor hvilken følger
afrundede, snaue, tildels med renmos bedækkede rygge. Der er
intet bælte af løvskog over furuskogen.
Udenfor Røros værk har kun gaarden Kvipsdal ved Haasjøen
tømmer tilsalgs. De fleste gaarde har til ved i regelen, saa at de ved
siden af torv har til brændsel. Tømmer derimod maa de kjøbe
fra Guldalen eller Tolgen og Tønset eller af Røros værk.
For 50 til 60 aar siden havde Røros’ befolkning hugstret i
Røros østre ålmenning, men de har ikke kunnet hævde denne
sin ret.
Skogen leverer slet ikke kjøbmandslast eller andet grovt
tømmer.
Bygningstømmer kjøbes.
Fra egnen omkring Fæmundsjøen flødes tømmer i Haaelven.
I aarene 1891—1895 resp. 96, 232, 432, 263, 410 tylvter.
Af smaalast flødes endel.
Dimensionerne er i almindelighed 11 alen, 9".
Røros værk og dets gruber er særskilt omtalt senere.
Kromdriften ved Røros. Foruden p>aa kobber- og
svovlkis er der ogsaa drevet gruber ined kromjernsten i Røros omegn.
Mindre felter af serpentin optræder paa et strøg vest for
Feragensjøen, og her forekommer kromjernsten i klumper, nyrer eller linser.
Bergværksdrift paa disse forekomster begyndte i 1824 og fortsatte
ganske livligt i nogle aartier.
Gruberne eiedes dels af Røros værk og dels af kjøbmænd
paa Røros. For at tilgodegjøre malmen blev der i 1831 oprettet
en fabrik paa Leren gaard ved Trondhjem, der fremstillede
forskjellige kromsalte, og som dreves med adskillig fordel, indtil
priserne paa kromfarver fra begyndelsen af femtiaarene gik jevnt
nedover. I 1865 maatte derfor fabriken standse, og kromdriften
paa Røros ophørte.
Senere har man leilighedsvis i 1871 og 1890 optaget en
mindre drift paa kromjernsten, men driften viste sig ikke saa
lønnende, at man har fortsat med samme.
Kromjernsten optræder ved Feragen og i Rødhammeren, som
andre steder, i serpentin, der i dagen tegner sig med rustbrune
farver, saa at serpentinen kan kjendes paa lang afstand.
Man har anslaaet det hele udbytte af kromjernsten fra 1850
1895 eller i 45 aar til 1500 ton.
Haanesaasens skiferbrud ved Røros ligger 2 km. i syd
for bergstaden i en høide af 835 meter over havet.
Det er en vakker glimmerskifer, der brydes i store heller,
og som ogsaa er tjenlig til tagskifer.
I denne aas er udvundet mange og store heller. De største
heller er 41/2 alen lange og 2 alen brede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
