Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOLTAALEN HERRED.
239
og bestemte, hvorledes eierne af disse kukser skulde tilpligtes til
i rette tid at gjøre sine indskud.
Disse anordninger, som fik kongelig konfirmation i 1685,
synes delvis at have bragt værket paa fode igjen; men da gruberne
ikke gav synderlig gode anbrud, og da skogen nærmere staden
var meget stærkt angreben, saa man maatte kjøre malmen lange
veie for at faa kul til forsmeltningen, var heller ikke
begyndelsen af det 18de aarhundrede en god tid i værkets historie.
I 1718 rykkede, som før nævnt, de la Barre frem til Røros
og tog kobber og proviant.
Efter freden med Sverige kom værket atter i god stand, og
der blev gjort meget for at ophjælpe driften.
Skjærpingsforsøg ledede til optagelse af flere gruber, hvoraf de
vigtigste var:
Christianus Sextus grube, som blev fundet i 1723, ikke saa
langt ifra Arvedals grube, paa vestskraaningen af den fjeldvæg,
som sænker sig til vestsiden af Aarvsjøen; Kongens grube, fundet i
1736, som senere har vist sig kun at være en fortsættelse af
Arvedals grube, men det vigtigste nye fund af alle var Ny
Stor-varts grube, i nærheden af Gamle Storvarts. Desuden optoges flere
gruber paa forskjellige kanter, saasom Harsjøgruben og Killingdals
grube i Aalen, Fredricus Qvartus grube i Os og flere mindre
betydelige gruber i Røros.
Den saaledes ved fund af nye gruber øgede malmproduktion
ledede til, at man saa sig om efter mere skog, som kunde levere
nok kul til smeltningen.
Paa grund af de store tab, værket havde lidt under krigen,
ansøgte participanterne kongen om nogen erstatning herfor ved i
et aar at slippe at betale den tiende, som i de dage var paalagt
bergværkerne, og at faa bevilling til at bruge Dragaasens skoge.
Det første blev afslaaet, men den nævnte bevilling fik de.
Dette ledede til, at man i 1727 anlagde en hytte ved Eidet i Aalen.
Ved siden af denne hytte byggede man ogsaa ved Fæmuiid
hytter for at nyttiggjøre sig de store skoge i denne egn.
I midten af forrige aarhundrede synes værket at have gaaet
tilbage. De mange nye gruber, som værket havde optaget, maatte
igjen indstilles. Værket led i 1755 betydelig skade ved
oversvømmelse af Hitterelven, som truede med at ødelægge hele
bergstaden.
Storvarts grube blev fra 1758 mindre righoldig, Kongens
grube tog ogsaa mærkbart af, og man var ængstelig for, at hele
værket maatte indstilles.
Man androg derfor kongen om nogle aars tiendefrihed, og
andragendet resulterede i, at man slåp tiende i 1764 og 1765
paa betingelse af, at man skulde borttage en dam, som var bygget
ved Fæmundelvens udløb af Fæmundsjøen, og hvorover der var ført
klage fra Sverige, hvilket ledede til vidtløftige diplomatiske
underhandlinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
