Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOLTAALEN HERRED.
241
i nærheden af Storvarts, opdaget. Gruben vakte i begyndelsen
store forhaabninger, men leiestedet viste sig ikke at have den
udstrækning, som man troede.
I 1856 steg kobber høit i pris; der opstod da spørgsmaal
om at nyttiggjøre de fattigere malme fra Arvedals grube, og
en mindre hytte med udludning og udfældning med svovlvandstof,
efter bergmester Sindings methode, blev anlagt ved Ormhaugen,
nær Nypladsen jernbanestation, men den viste sig ikke fordelagtig.
Sidst i 70-aarene var det af forskjellige aarsager nødvendigt
at gjøre gjennemgribende forandringer i driftsmaaderne, og de
sidste aar hører til de betydningsfuldeste i værkets historie.
I 1878 blev jernbanen til Røros færdigbygget; man kunde
da forholdsvis billig faa transporteret cokes og stenkul til hytten
og var ikke længere afhængig af trækullene i de omkringliggende
skoge. Videre kunde, efter anlægget af jernbanen, svovlkis, der
før ikke kunde anvendes, eksporteres. Baade driften ved hytterne
og gruberne blev derfor forandret, efterat jernbanen var færdig.
For yderligere at forbedre transportforholdene blev en 10 km.s
jernbane færdig høsten 1886 med normal sporvidde, bygget fra
værkets kisgrube, Kongens grube, til Tyvold jernbanestation, og
paa denne bane, der eies af værket, men trafikeres af staten,
foregaar nu al transport fra gruben af kis til Trondhjem og
kobbermalm til Røros hytte.
I 80-aarene var kobberpriserne saa låve, at værket gik med
tab. Man forsøgte da væsentlige tekniske forbedringer for at
sætte produktionsprisen ned. De første forbedringer gjaldt
hyttedriften. Efterat cokes var indført, og man ikke længere brugte
trækul ved smeltningen, kunde man koncentrere denne til et
enkelt sted. Man indstillede derfor de øvrige hytter og drev
Røros smeltehytte alene. Der raadede først tvivl om, hvilke
metallurgiske processer der skulde indføres; efterat en ganske
betydelig prøvedrift paa fremstilling af kobber ved elektrolyse,
ikke viste sig heldig, blev Manhés proces, ogsaa kaldet
kobberbessemeringen, indført i 1887. Straks efterat processen
var kommet igang, brændte Røros hytte i 1888. Samme aar blev
imidlertid en ny, større og fuldt tidsmæssig hytte færdigbygget.
Ved de forbedrede processer i denne nye hytte har man været
istand til at reducere produktionsomkostningerne betydelig.
Røros smeltehytte behandler malmen paa følgende maade:
Malmen røstes i hobe, hvorover der for det meste er bygget
træskur; den røstede malm bringes op i skaktovnene, der er af
den amerikanske waterjacket-type (o; ovne, bestaaende af to
nden-for hverandre staaende koncentriske jerncylindre, hvorimellem
der stadig gaar en strøm af koldt vand, for at jernene i ovnenikke
skal brænde op).
Fra skaktovnene kommer skjærsten, som tappes i
jernretorter (konvertorer), der indvendig er forede med en blanding af
ler og sand. Igjennem dette bad af skjærstenen blæses ind en
Søndre Trondhjems amt. II.
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
