- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
246

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’246

GULDALENS FOGDERI.

er der et reservebassin i Lergrubedammen, uaar man ønsker
større tryk.

Hyttens vandfald har ialt 200 hestekræfter, faldhøide 25 m.
Den kan benytte 150 hestekræfter. Nogle hestekræfter benyttes
til Ørens møllebrug.

Hitterelven falder i Haaelven lidt søndenfor Røros, og
Haa-elven atter i Glommen 3 km. vest for Røros.

Det er beliggenheden nær Hitterelven med dens fald, som
har givet anledning til anlæg af byen; thi værkets ældste hytte
stod paa eller nær det samme sted, hvor den nuværende moderne
hytte staar.

Bergstaden ligger ikke ved Rørosbanens hovedspor, men der
gaar et sidespor af 2195 meters længde opimod samme, saa at
toget kommer baglængs ind eller gaar baglængs ud af byen.
Selve stationen ligger, som berørt, udenfor bergstadens grændse,
idet skillet mellem byen og herredet gaar over jernbanens
pakhustag. Stationen er den største mellem Hamar og Trondhjem og
udstyret med en stor vognhal og omgivet af et parkanlæg, som
dog endnu er i sin barndom.

Røros station er en endestation.

Byen er et centrum for de omliggende distrikter, thi foruden
jernbanen og den gamle hovedvei fra Østerdalen til det
trondhjemske, udgaar herfra to til Sverige førende hovedveie, foruden
flere andre veie.

Røros kirke er en langkirke af sten, opført fra 1780—84, med
1400 siddepladse.

Den bærer mærket „C7 1786". Paa kirkegaarden findes flere
gravstene af skifer. Her findes ogsaa et gravkapel af træ, omgivet
af mure, beklædt med skifer (Peder Hjorts, † 1ste august 1789).

Kirken er først bygget paa Røros i 1650; før sognede det hele
distrikt til Aalen kirke.

Kirken har portrætter af grubernes opdager, Hans Aasen
(f. 1557, d. 1673), af direktør S. Lossius, dr. Irgens (direktør
1651—1659), biskop Bang, to præster Abildgaard og pastor
Begtrup (d. 1854). Paa kirkegaarden er en gravkjælder, hvori
direktør P. Hjort (d. 1789) ligger bisat.

Hans Olsen Aasen, som efter traditionen var opdager af
Storvarts, Røros værks ældste og vigtigste grube, var født i Tennes
anneks til Hede præstegjæld i Herjedalen og skal være indvandret
til Norge omkring 1620. Efter et kort ophold paa Ryen i
Brekkebygden ryddede og bebyggede han gaarden Aasen ved Røros.

Det her omhandlede maleri fremstiller en gammel mand,
iført blaa kofte og med stort, hvidt skjæg, holdende et ertsstykke
i høire og en bøsse i venstre haand, og nedenunder læses :

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free