Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOLTAALEN HERRED.
247
Staa Læser Her, og see Den Hand.
Som Storvarts-Grube først opfand.
Der var en Aarsag med næst Gud,
at Her nu Læres Christi Bud,
at disse deris Føde Har
Her, som tilforn en ørken var.
Pris Gud og ønsk den gamle Graa,
at Hans Been rolig Hvile maa.
og beed, at Gud paa Slægt og æt
Welsigne vilde dette stæd,
at som dets Finder Hundred Aar
og Sexten dertil levet Har.
Saa Efterkommere i mange Leed
Her kunde Fødes og glædes ved.
Hans. Aasen; fød A.o 1557, død 1673.
Ældre bygninger paa Røros er:
Aspaasgaarden paa Flanderborgsiden og Aasens stabur paa
gaarden Aasen ved Røros.
Det er almindeligt, at bergstadens indvaanere, trods stadens
luftige beliggenhed i betydelig høide over havet, flytter ud til
landsteder og sætre om sommeren, og det er tilfældet ei alene
med værkets funktionærer og de i byen boende bønder, men ogsaa
med værksarbeiderne. Der er sommersætre og høstsætre, til hvilke
der flyttes, og folk flytter 3, 4, ja 5 gange om aaret, eftersom
det falder bekvemt for beitningen og slaatterne og gjødselen.
Kjørene stelles godt, og de antages i gjennemsnit at give 1800
liter melk aarlig pr. ko.
Der holdes paa Røros aarlig et marked i februar i samme
uge som Kongsberg marked, og nogen betydning har dette marked
endnu for skindhandelen, særlig kalveskind, renskind, ogsaa
ræveskind og ulveskind. Der kommer en del svensker og saa folk fra
de nærmeste bygder, men det har tabt i betydning efter
jernbanens anlæg.
I ældre tid var handelen her ikke ringe.
Lige fra værkets oprettelse af til anlægget af jernbanen
har hedemarkinger og tildels gudbrandsdøler om vinteren bragt
kornvarer, især bygmel til Røros’s forsyning.
De hentede tilbage sild, som guldølerne bragte hid fra
Trondhjem. og kværnstene, som selbyggerne kom med. Her var
overhovedet fuldt marked fra nytaar af til ud i marts. Disse selbygger
medbragte- ogsaa stærke heste til brug for grubekjørerne, og fra
Dovre og Guldalen kom heste, som fandt kjøbere fra Sverige.
Faarehandlerne fra Gausdal og Faaberg bragte en del af
sine faareskind for at falbyde dem til svenskerne; lessjeværinger,
romsdøler, sundøler og opdøler bragte fisk, kjød, flesk og uld;
haandværkere fra Vardal og Biri solgte karder, hægter og glas-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
