Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOLTAALEN HERRED.
249
Paa Eørøs udkommer tre blade, „Fjeld-Ljom", „Dovre" og
„Breidablik".
Røros bergstads indbyggere og værkets arbeidere adskiller
sig, for en overfladisk betragtning ialfald, ikke fra beboerne af
disse egne overhovedet, saa den blanding af tysk blod, som har
fundet sted ved indkaldte tyske bergfolk, er ialfald ikke særlig
mærkbar. Den tyske iblanding er dog tydelig i navnene.
Blandt Røros værks arbeidere findes nemlig en del med tyske
navne, som Strikkert, Bendz, Hartz, Schwarz, Prydz, Knoph;
derhos er det vistnok efter tysk skik, at haandværket anvendes
som familienavn: Blymager, Bygmester, Smed og Garmager
anvendes som navn paa familier, af hvilke ingen nu gjør bælge
eller garer.
Den hjortske stiftelse. Direktør Peder Hjort († 1789)
har havt stor indflydelse paa Røros værk og bergstaden.
Den store, smukke kirke, færdigbygget i 1780, skyldes denne
mands initiativ, ligeledes en hel del tekniske og administrative
forbedringer ved driften; men fremfor alt er Hjorts navn kjendt
paa Røros ved det legat, som han oprettede — den hjortske
stiftelse.
Der blev i legatet bestemt, at der hvert aar skal indkjøbes
raamaterialer til spinding og vævning; disse materialer uddeles
derpaa til arbeidersker, som faar betaling for spindingen og
vævningen. De saaledes forfærdigede arbeider uddeles derefter som
gave til „værdige trængende." Efter testamentet skulde hvert aar
en del af renterne lægges til kapitalen, og legatet, som fra
begyndelsen ikke var større end 30—40 000 rdlr., er nu vokset
til 350 000 kr.
Over 300 arbeidersker faar aarligaars udleveret uld til
forarbeidelse og faar betaling for arbeidet. Ikke mindre er deres
antal, der faar som gaver det, som de andre har arbeidet.
Bestyrelsen af „Hjorts stiftelse" blev af giveren lagt under
Røros værks bestyrelse.
Røros blev anlagt i 1646 kort efter fundet af kobbermalm.
Den fik allerede 3 aar efter egen kirke, da det var for besværligt
at søge Aalen kirk<, hvortil staden sognede; i 1662 fik den sin
egen sognepræst.
I 1678 blev staden brændt af de svenske.
En fiendtlig styrke, under kommando af generalløitnant Carl
Sparre, rykkede om sommeren 1678 ind paa Røros og ståk ild
paa hele bergstaden med alle værkets bygninger, og rykkede
derefter op til gruberne, hvor husene, skakter, vandkunster og en
stor del sætved blev opbrændt.
Næste sommer — 1679 — da man netop var færdig med at
opbygge det, som aaret iforveien var ødelagt, kom atter et svensk
streifkorps; under anførsel af oberst Planting, og brændte op det,
som var at brænde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
