Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’250
GULDALENS FOGDERI.
Det kan synes at være ilde handlet af svenskerne saaledes
at ødelægge et fredeligt bergværk med bergstaden gjentagne gange,
men her maa det erindres, at nordmændene først begyndte med
at ødelægge Nasafjeld bly- og sølvværk.
Preben von Almen foretog nemlig under krigen i 1657—1658
et indfald i Sverige med det nordlandske landeværn og en del
hvervede tropper. Han rykkede frem gjennem Saltdalen, hvor
gaarden Junkersdal skal have navn efter hans leir, ind i svensk
Lapmarken. Her havde der fra 1637 af været drevet et bly- og
sølvværk i Nasafjeld; malmen førtes paa kløv til Sævjar, hvor der
i Silbojock var en smeltehytte og en hel liden bergstad. Dette
værk blev af Preben von Ahnen aldeles ødelagt og er senerehen
ikke bleven optaget.
I aarene mellem 1637 og 1657 var der her bleven tilvirket
4294 mark sølv og over 1000 skippund bly.
For det ødelagte Røros værk tog nordmændene atter hevn
i 1679.
Da Gyldenløve i 1679 rykkede ind i Vermeland og Dalsland,
„afbrændte og udplyndrede han over 23 kirkesogn" efter en ældre
beretning. Kirkerne skaanede han for ild og rov; thi Carl Sparre
brændte ikke Røros kirke, og paa kirkedørene lod han slaa op
disse vers:
„Som Carl Sparre til os taal; vi hannem ocsaa svarer.
Af hans Mund gik Ildens Staal; vi derfor ikke sparer.
Hid see nu kommer Norske Mænd; med Sværd og Ild i Hænde;
Ei fransøske han tale kand; vel dog maa Ilden brænde.
Røros blev i Aske lagd ; og der først Ilden tæntes;
Kom og skue nu saa sact; hvor Lønnen rictig hentes.
Paa veien mellem Brekken og Røros fandtes i den sidste
fjerdedel af det 17de aarhundrede og senere en til bergstadens
forsvar anlagt skandse, Gamle-skandsen eller Stensaas-skandsen.
Stedet kjendes.
Da krigen med Sverige atter udbrød, var man ængstelig for,
at ulykker, som tidligere under krigsaarene, atter skulde gjentage
sig, og man besluttede derfor, „at, værkets arbeidere skulde flittigen
øves i exerceringen og lære at haandtere og omgaaes med gevær og
vaaben", og „at paa Røros bestandig skulde ligge en garnison af
nogle kompanier soldater", og „at i nærheden af værket skulde
opbygges en skandse, som skulde forsynes med kanoner."
Disse foranstaltninger paaførte værket store udgifter og sinkede
betydelig driften. Til stort gavn blev de imidlertid ikke, thi da
en svensk afdeling under kommando af generalmajor de la Barre
i 1718 rykkede frem til Røros, var troppeafdelingen og
bergkorpset, som de bevæbnede arbeidere kaldtes, nylig afmarscheret
og laa nede i Holtaalen, hvor de ventede fienden. Bergstaden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
