Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOKNEDALEN’ HERRED.
303
Elve. Gaua — tilløb til Gula — kommer fra Gynnelfjeld
i nordlig retning, bøier østover, derpaa atter nordover og gaar
ind i Støren herred.
Sokna, ogsaa bielv til Gula, dannes ved sammenløb af Igla og
Stavilla straks vestenfor gaarden Flaknan og rinder nordover forbi
Soknedalens kirke, bøier snart efter mod nordøst, danner paa et
kort stykke grændsen mod Støren og gaar derefter ind i dette
herred.
Elven er stærkt strømmende.
Igla kommer ind fra Rennebu i nordøstlig retning til gaarden
Flaknan, hvor den forener sig med Stavilla, der kommer ind fra
Kvikne og i forskjellige krumninger gaar nordover. Den har stridt
løb med mange og lange stryg og enkelte fossefald. Elven vokser
pludselig i flomtiden.
Hauka, bielv til Sokna, kommer fra Hauktjernet nordover i
flere krumninger; paa den sidste del af sit løb er den med
nordvestlig retning grændseelv mod Støren herred, lige til den nord
for gaarden Haukaas falder i Sokna.
Et vasdrag i Soknedalen tilhører Orklas nedslagsdistrikt,
nemlig Halsjovasdraget, en af Trovjas kilder; det springer ud i
Gynnelfjeldet, rinder nordover, bøier saa østover mellem samme
og Høifjeldet og gaar gjennem Hulsjøen ind i Meldal herred.
Der er mange vandfald i herredet; de er imidlertid kun
benyttede til mindre anlæg, som kværn-, sag- og møllebrug.
Indsjø er. I Soknedalen er der 173 indsjøer; alle er de
smaa; det største er Hidxjovatn paa Meldalens grændse; vel 2 km.
langt.
Indsjøer.
Km.2 Høide o. h.
M.
Del af Krokettjern • • • 0.2 595
„ „ Ramstadsjø • • • 0.03 4ß9
„ „ Hauka .... • 1.0
„ „ Hulsjø .... • 0.7 525
107 øvrige ferskvande • • 2.2
Samlet areal af ferskvand 4.i
Ager og eng ligger i Soknedalen, Iglas, Stavillas og Haukas
dalfører.
Muldjord paa skifer og i dalbundene langsmed elvedragene
sandblandet muld paa aur er jordsmonnet, der høiere op bliver
magert. Jordsmonnet er i almindelighed tørt. Klimatet er i forhold
til beliggenheden fordelagtigt for kornavl; dalstrøgene begrændses
af fjelde og ligger taalelig lunt, saa at kornet modnes nogenlunde
tidlig. Den største del af herredet kan i almindelige aar brødføde
sig, og endog have noget tilovers. Meget af herredet ligger saa liøit,
at kornavlen ofte mislykkes, naar tidlig nattefrost indtræffer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
