Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’304
GULPALENS FOGDERI.
Egentligt agerbrug drives i Haukadalen op til Økdal og i
Stavillas dalføre til omkring Rødgaardene.
Der dyrkes byg, havre, blandkorn og poteter.
Engdyrkningen har i den senere tid faaet større
betydning, og jordbruget gaar væsentlig ud paa høavl.
De med løvskog bevoksede større udmarker er vandsyge og
giver et maadeligt foder.
Dog er der udmærkede beiter, saaledes i fjeldene omkring
Snøanknippen.
Arealet er saaledes udnyttet:
Ager.......2.0 km.2
Eng.......17.9 „
Ager og eng......... 19.» km.2
Skog............210.o „
Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr, sne, is 205.i „
435.u km.2
Gjennemsnitlig avl pr. maal ä 10 ar var i femaaret 1891
-1895:
Byg.....3.50 hl.
Blandkorn • • • 3.50 „
Havre .... 2.80 „
Poteter .... 35.oo „
Hø.....4OO.0O kg.
Antal af slaa- og meiemaskiner var i 1896 16.
Herredsstyrelsen har angivet værdien af 1 maal jord til
20—100 kroner og omkostningerne ved dyrkningen af 1
maal til 25—50 kroner.
Fædriften er den vigtigste næringsvei.
I januar 1891 var der i herredet:
Heste......288
Storfæ......2412
Faar......2819
Gjeder ...... 1
Svin......261
Rensdyr ..... 5
Høns......580
Soknedalen meieri begyndte i 1882, indmaalte i 1895 92 000
liter og kjærnede 3394 kg. smør; det anvender centrifuge med
hest og haandkraft.
Herredet er ikke rigt paa skog, og enkelte gaarde mangler
endog skog til husbehov. Tidligere har der været betydelige skoge.
Naaleskogen er rent forsvunden i de høieste partier. Der findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
