- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
324

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’324

GULPALENS FOGDERI.

Jordbunden er tør og skarp, og herredet er mindre
skikket for kornavl.

Der dyrkes mest byg, havre, blandkorn samt pote ter.

Arealet er saaledes udnyttet:

Ager........1.3 km.2

Eng........7.4 „

Ager og eng......... 8.7 km.2

Skog............lOO.o „

Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr, sne, is 59.3 „

I68.0 km.2

Gjennemsnitsavl pr. maal å 10 ar var i femaaret 1891—95:

Byg..... 3.00 hl.

Blandkorn • ■ 4.oo „
Havre .... 4.00 „
Poteter • • • 16.so „
Hø..... 300.00 kg.

I 1891—95 blev opryddet ca. 100 maal.

Slaamaskinernes antal var i 1895 24. Ingen meiemaskiner.

Jorden bearbeides nu langt bedre end før, og ikke lidet
kunstig gjødning indkjøbes.

Herredsstyrelsen har angivet værdien af 1 maal jord til
50 kr. og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal til
25 kroner.

Til gaardene hører kun sjelden sæterbrug; ei heller er
hjemmehavnen god, om den end er vidtstrakt. Granskogen har
nemlig stor udstrækning, og i den er beiterne ikke gode.

Hjemmeengene vil dog godt kunne føde de almindelige
besætninger.

I januar 1891 var der i herredet:

Heste........100

Storfæ........850

Faar........1362

Gjeder ..............1

Svin ........69

Høns........220

Myrer er der flere steder; en af de største er
Eeksaas-myren paa Svorksjøens sydøstre side; den er meget blød og staar
i flomtiden under vand, men giver godt græs.

Ved udtapning kunde den vistnok gjøres dyrkbar.

Herredet har gode, om end mangesteds noget udhuggede
skoge, hvorfra de omliggende bygder tildels er bleven forsynede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free