Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BØRSESKOGN HERRED.
325
med kul, bygningstømmer og andre træmaterialier. Nogen
ålmenning har herredet ikke. Tømmerskogen bestaar saavel af gran
som af furu, dog mest gran. Af løvskog er birk og or
almindeligst. Væksterligheden angives at være god.
Skogen leverer lidt kjøbmandslast og andet stort tømmer i
ringe omfang.
Bygningstømmer og brændeved kjøbes ikke.
Af skogprodukter sælges tagspaan, gjærdestav og tjære.
Torv som brændsel bruges ikke i nogen betragtelig
udstrækning, men der er god tilgang paa torv.
Betydelige dele af herredets skoge tilhører udenbygdsboende,
men intet tilhører udlændinge.
I Vigdaelven eller Buvikelven har der fundet en flødning
sted, der tydelig viser, at skogene i Hølandet hugges over evne.
Der er nemlig i dette 144.8 km.2 store vasdrag — deraf
86.r, km.2 i Hølandet — hugget aarlig 14 200 tylvter, beregnet til
45 400 m.3. Da skogarealet udgjør ca. 59 km.2, bliver her med
tillæg af forbrug i distriktet hugget 883 m.3 træ pr. km.2 skog
(27.7 kubikfod pr. maal), en hugst, som skogen umulig kan taale.
Der er skjærpet paa jernmalm ved Grøtan gaard og paa Berg
gaard ; ved Grøtan gaard ogsaa paa svovlkis og kobberkis. En
forsøgsdrift standsede snart.
Kalksten forekommer mange steder; i Grøtaasen, ved
gaardene Kolbrandstad, Berg, Lien og Vemo.
Den er som regel blaa, enkelte steder hvid, og brugbar til
kalkbrænding. Forøvrigt forekommer kalksten paa de fleste steder.
Paa Baklihaug plads under Storneset gaard optræder
kalkstenen som marmor, blaahvid og graalig omkring en hule,
„Jutulhullet". Hvid og gulrød marmor findes i Litlenashaugen.
Skiferstenbrud findes ogsaa.
Ved udgangen af 1895 drev 3 personer landhandel efter
bevilling.
De vigtigste handelssteder er Gaasbakken og Gaustad.
Holandets handelsforening paa Gaasbakken begyndte i 1881 og
havde ved udgangen af 1895 123 medlemmer; aarets
omsætning var 45 000 kr.
Gaustad handelsforening begyndte i 1893; den havde ved
udgangen af 1895 163 medlemmer, og aarets omsætning var
19 562 kr.
Holandets spareforening, stiftet i 1880 med formaal „at virke
til fælles oplysning".
Postaabneri i herredet er Holandet.
Den meste bebygning ligger i den øvre del af Bævras dalføre
paa sammes nordside og over mod Svorksjøen samt paa nordsiden
af Skoldaelvens dalt’øre. Sætrene er faa og spredte.
Gaardbebygningen naar op til 400 meter.
Herredet har 49 gaardsnummere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
