Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BØRSESKOGN HERRED.
351
Skifer ved Høve ved Aanøienvatn ligger ganske nær
Aanøi-vatn (430 m. o. h.), østlig for Høve i Børsen herred. Tagskiferen
herfra er haard, falder af forskjellig tykkelse, snart mørkeblaa,
snart graa, men er stærk.
Klæbersten skal forekomme i herredet.
De industrielle anlæg er Sim mølle og sagbrug, S yr st ad
sagbrug, Skauge sagbrug.
4 personer drev landhandel ved udgangen af 1895 efter
bevilling eller handelsbrev.
Det vigtigste handelssted er Ven.
I herredet er Børseskogn sparebank, oprettet 1891, med
forvaltningskapital 1ste januar 1896 93 239 kr., videre Børseskogn
gjensidige brandforsikringsforening.
Postaabneri i herredet er Børseskogn.
Be bygningen ligger i dalførerne, særlig i Børsenelvens
dalføre.
Paa begge sider af Laugenvatn er bredt, tæt bebygget land,
der fortsætter søndenom vandet; paa østsiden strækker sig sydover
Børseskogns ligeledes tæt bebyggede hovedbygd.
I herredets sydligste del er kun spredt sæterbebygning.
Gaardbebygningen gaar op i indtil 375 m.s høide o. h.,
eæterbebygningen op til 400—440 m.
Børseskogn herred har 71 gaardsnummere.
Herredets skyld er 523.99 mark. Der var i 1896 208
særskilt skyldsatte brug og efter opgave ved folketællingen 1ste
januar 1891 156 beboede brug.
Gjennemsnitsværdien af skyldmarken er 1473 kr.
Huseby, (Htisabyr) (Skaara, Neristuen, Oppistuen, Lien) er 15
brug med skyld 40.05 mark; det største brug 8.74 mark. Der er
686V2 maal dyrket jord, 255y2 maal naturligt england.
Det heder hos Snorre om Einar Tambarskjelver, at han
„åtti bu å Hüsabæ ä Skaun", hvilket er forstaaet saaledes, at
han boede der, medens det vel betyder, at han eiede en gaard
der. Einars ættegaard var Gimsan (se I, pag. 253).
Bekstad, nordre, søndre, er 8 brug med skyld 21.88 mark;
det største brug 4.89 mark. Der er 365 maal dyrket jord, 130
maal naturligt england.
Solstad, (Sölastaöir [pi.]), nordre, søndre Oppigaard er 5 brug
med skyld 21.32 mark; det største brug 5.50 mark. Der er 332
maal dyrket jord, 176 maal naturligt england. 4 af brugene kan
sælge af skogen for 40 kr. aarlig netto; det 5te brug kan sælge
for 56 kr. aarlig og har udmærket skoggrund.
Syrstad (Syrsta^ir? [pi.]), er 13 brug med skyld 29.08 mark;
det største brug 7.46 mark. Der er 737 maal dyrket jord, 167
maal naturligt england. 3 af brugene har væksterlig skog, men
udhuggen, 1 af brugene har lidt skog tilsalgs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
