Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
STRINT)EN OG SELBU FOGDERI.
Kyst. Trondhjemsfjorden kommer under navn af Korsfjorden ind i
herredets nordre del med sydlig retning, dannende grændsen mod
Byneset i en længde af ca. 13.5 og med en bredde af ca. 5.r,
km. Den deler sig i to arme:
Orkedalsfjorden, som i sydvestlig retning gaar ind imod
Orke-dalen, er ca. 6 km. lang og ca. 2.5 km. bred og
Gulosen. der langs grændsen mod Byneset gaar sydover i
ca. 6.5 km.s længde og med 3 km.s bredde; dens bund ligger dels
i Bynesets dels i Buvikens herred.
Gulosen og Orkedalsfjorden er begge grunde til temmelig
langt fra kysten, medens de i den midterste del er dybe. Særlig
er der i Gulosen meget langgrundt, og ved fjære ligger store
strækninger langs kysten tørre.
Der er ingen havne for skibe, hvorimod mindre fartøier kan
benytte Børsenelvens munding. Som ankerplads kan benyttes
strøget udenfor Orkedalsøren. Der er flere baadhavne.
Færdselen sker mest tilvands, da veiene er bakkede og trange.
Ved kysten langs Gjeitestranden er der mest steile
fjeld-skraaninger, ligesaa langs Orkedalsfjordens østre side. Kun paa
enkelte steder, som ved Viggen og ved Børsøren, er der fladere
kyst ved dalemundingerne.
Der er ingen øer i herredet.
Nordvestlige og sydøstlige vinde er forherskende, da
retningerne i en væsentlig grad betinges ved kysternes form.
Strømmen foraarsages ved elvene og dels ved flod og fjære,
der ikke er ubetydelige, op til 3 m. og derover.
For enkelte kystbeboere er den væsentligste næringsvei fiskeri;
saaledes paa Gjeitestranden. Mange deltager i skreisfiket.
Dyrket mark. Lerlandet er skikket for opdyrkning, men
paa gruslandet er jordsmonnet, hvor det findes, tyndt, og landet
skraaner mest mod nord. Sommeren er i regelen ikke varm og
kommer ofte sent. Landet ligger aabent for havgulen, der om
sommeren afkjøler luften, og ligesaa er herredet aabent ogsaa
for nordenvinden over Trondhjemsfjorden.
Jordsmonnet er for en stor del muld paa ler, ler i lavere
niveauer og muld paa aur i forsænkninger; ogsaa sand forekommer
som undergrund. Agerbrug er hovednæringsveien. Der avles i
gode aar fornødent brødkorn.
Det dyrkbare land ligger i dalførerne, og Børsenelvens og
den nedre del af Viggas’ dalfører er godt opdyrkede. I
herredets vestre del er kun i Langengdalens øvre del — Husdalen
-samt en smal strimmel langs Orkedalsfjorden, opdyrket land.
Der dyrkes byg og havre og noget rug. Dyrkning af
eng og udsæd til grøntfoder blir mere almindelig.
Haver er der saagodtsom ikke; en undtagelse gjør Halsen
gaard paa Gjeitestranden, hvor der avles adskillig kirsebær, morelier,
ribs og stikkelsbær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
