Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
STRINT)EN OG SELBU FOGDERI.
selv saa tungsindige øde dobbelt trist, og endnu tristere blir det
ved idelige klynk af fjeldloen og klyvien paa tuerne i sumpen.
Heroppe ialfald er det ikke længer siden furuskogens tid,
end at de store huslaan paa Stuedal er byggede af den.
Den sidste rest af furuskogen deroppe blev ødelagt ved
brug til Røros værk, som har slugt saa meget.
I skog og mark findes mangesteds hustomter fra en ældre
tid, hvor der før har levet og rørt sig menneskeliv. Saaledes
paa Spøneset, i Mjøsedal, i Møliden, hvor man nylig har fundet
en brønd, ved Borhylen (Bæverhylen) udenfor Løvøen ved elven
midt for Saurbækken (Lortbæk) — der findes spor af syllmur
under granrødderne — ligesaa i Kirkvoldsaasen, ved Græsli,
omkring Hilmo o. s. v.
I Selbu og Tydalen er der kobberertser. De fleste
forekomster er drevne under Selbu kobberværk.
Kobbererts blev først fundet i 1708 i Høiansvola eller
Mels-hogna i Floren. Dette er „Gammelgruben", og drift begyndtes af
lagmand Abraham Dreyer i 1713.
En hytte opførtes ved Mølnaa, 6 km. ovenfor Selbu kirke,
og her begyndte smeltningen i 1717.
Driften gik ikke med fordel, og allerede i 1727 blev hytten
nedlagt.
Senere optog selbyggerne, der havde faaet told- og
tiendefrihed, igjen driften i 1734, men ogsaa da med tab, og de solgte
værket til raadmand i Trondhjem Hans Hornemann, der drev
værket med tab til sin død 1765, da det blev solgt til et bolag i
Trondhjem.
En væsentlig grund til, at værket gav et daarligt udbytte,
var vistnok den, at gruberne laa for spredte, saa at transporten
af malmen blev for kostbar.
Senere erhvervede værket flere ertsanvisninger i Meråker herred,
særlig Lillefjeldsgrube, opdaget i 1751, og i 1769 erholdt det
kongelig tilladelse til at øpføre en ny smeltehytte ved Gilsaa i
Meråker.
Grubedriften i Selbu indskrænkedes mere og mere, og i
slutningen af forrige aarhundrede dreves kun nogle gruber i Tydalen,
hvor der ogsaa blev opført en smeltehytte i 1779 under
Storbrek-ken ved Kistadfossen, hvor stedet endnu kaldes Hyttemoen.
Den væsentligste del af Selbu værks drift gik over til
Meråker, hvorfor ogsaa senere værket blev kaldt „M eraker værk".
Selbu hytte blev endelig nedlagt i 1798; Tydalens hytte
blev senere drevet 1820—25 af Røros værk med malm fra
Grøn-skar grube, og senere nogle aar af Selbu (Meråker) værk.
I 1830 smeltedes sidste gang i Tydals hytte.
1830—1840 dreves slaghobene i Tydalen af svensker, som
havde en hytte ved Sæteraaen.
Følgende gruber blev drevne i Selbu:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
