Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SELBU HERRED.
■449
Selbugruberne, omtrent 4 km. op fra og nordenfor
landeveien mellem Gresli og Uthus, er de først opdagede anvisninger i
herredet; de førte kobber- og magnetkis, dels i selvstændige lag,
dels som leieformige masser.
Høiaasvaren i Floren var den ældste grube der.
Kongens grube ligger ca 35 km. i nordøst for hovedbygden.
Gruben førte kobber- og magnetkis.
Grønskartts grube med flere skjærp omkring ligger i Ty-
dalen.
Grønskaret grube blev fundet i 1745, og der blev af Selbu
værk arbeidet i gruben til 1776, hvorpaa den blev nedlagt. Senere
blev den optaget i 1800 og drevet en kort tid, hvorpaa den atter
blev nedlagt.
Sydvest for Grønskaret et kort stykke ligger to gruber:
Kjorergruben og Flogruben, begge af samme art som Grønskarets
grube.
Gruben Altid godt ligger noget længere mod nord.
Flere andre kis- og kobberskjærp forekommer desuden paa
dette kisstrøg.
Græsli grube ligger i sydøst for Græsli gaard i Tydalen
ved Nea. Gruben blev funden i begyndelsen af aarhundredet og
drevet en tid. Ertsen var svovlkis med en liden gehalt kobber.
Foruden nævnte forekomster i herredet findes et kisdrag fra
Selbu — Leksdalen.
Af anvisninger paa dette kisdrag kan nævnes
Tangvold-oddens grube og skjærp, som ligger lige ved Selbusjøens
sydlige bred ved gaarden Tangvold.
Paa nordsiden af sjøen forekommer ogsaa kis ved Draksten
paa et par steder. Videre er paa samme kisdrag nogle
forekomster i Strandbygdfjeldet. Ertsen er paa dette kisdrag svovlkis,
undertiden graa af farve og undertiden kulholdig.
Paa kisleierne er der aldrig drevet nogen større bergværks-
drift.
Esna grube er en isoleret forekomst ved sydenden af
Essandsjø lige under foden af Sylene. Forekomsten er af en
type noget forskjellig fra de nævnte gruber i herredet. Medens
disse er ertsleiesteder i skifrene, er forekomsten ved Esna intet
udpræget leiested med bestemt udstrækning, men malmen, som er
temmelig rig kobberkis, forekommer her som dele af selve
bergarten, der er en krystallinsk hornblendeskifer.
Gruben blev drevet fra 1852—61; senere blev der optaget
en forsøgsdrift i 1890, men ihvorvel der vistnok er adskillig malm
at tinde, har dens afsides beliggenhed i fjeldet og den lange
transport vanskeliggjort større bergværksdrift.
Kjøli og Esna gruber blev drevne sammen i midten af
aarhundredet.
Søndre Trondhjems amt. II
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
