Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELIGGENHED, INDDELING OG GK.ENDSEH. 43
trøndernes eget thingsystem havde trinene fylkes, to fylkers,
fire fylkers og otte fylkers thing; de to fire fylkers thing svarede
til indtrønder og udtronder. Ved Magnus Lagabøters landslov
forsvinder Ørethinget som lagthing, om det end fremdeles fungerer
som hyldingsthing. Frostathinget repræsenterede en større del al’
riget og fortrængte efterhaanden Øretliinget som lov stiftende og
dømmende forsamling.
Halogaland synes ikke at have sendt nævndemænd til
Frosta-thing, om det end er sandsynligt, at Frostatingsloven i det hele
gjaldt baade i Haalogaland og i Jemteland med Herjedalen.
Frostatinget holdtes efter landsloven af 1274 paa
Botolfs-messe, det vil sige 17de juni, maaske har det tidligere været
holdt paa ulige tider om sommeren.
En ordnet fælles gudsdyrkelse knyttede sig til hovedtemp
lerne paa Mære i Sparbu for de fire indtrønderske fylker og paa
Lade i Strinden for de fire udtrønderske. Allerede i
hedendommen synes her udviklet en stammeforfatning.
Trønderne var maaske for Haralds dage uden konger.
Sagaerne beretter vistnok, at Harald overvandt en konge i hvert
af de 8 fylker ; men disse navnløse konger i sagaerne er vistnok
opdigtede. En ægte trøndersk sagnhistorie kjendes saagodtsom
ikke. Beretninger om mægtige kongeætter, hvis bedrifter
erindredes og udsni3’kkedes, synes ikke at foreligge. Anliggenderne
styredes af folket selv paa thingene, og disse lededes af arvelige
«goder» (tempelforstandere) eller andre høvdinger.
Frostatking, Frostii/jing, var et af de store lagthing i Norge
i middelalderen. De store thing i Norge var Frostujnng,
Gulating og Eidsivating, og hertil kom i Olav den helliges tid Borgar
|)ing. Thing kaldtes i middelalderen hver sammenkomst til
forhandling om offentlige anliggender, særlig om retssager, og thinget
brugtes baade om thingmændene og om stedet. Frostathing siges
at være oprettet af Haakon den gode (935—961). Det holdtes
paa gaarden Lagatün (^nu Logtun) paa halvøen Frosta i Frosta herred.
Thing er holdt paa Frosta endnu i begyndelsen af det 16de
aarhundrede, men har vistnok allerede tidligere leilighedsvis været
forlagt til Trondhjem. Senere blev det regel, at thinget holdtes
i Trondhjem, og der blev en sammenslutning med Trondhjems
lagthing. I 1797 ophævedes alle lagthingene.
Fylkesinddelingen blev i senere tid fortrængt af inddelingen
i sysler, syslur. Naumdælafylki var delt i to sysler. Fylkerne
inddeltes ofte i mindre afdelinger, som kaldtes halver (hålfur),
fjerdinger (fjördungar) eller tredinger (pr idjun gar), eftersom fylket
bestod af to, fire eller tre afdelinger. Halve-indclelingen var
hyppigst i den nordre del af landet, fjerding-inddelingen i den
vestre, og tredings-inddelingen i den søndre del af landet. Disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
