- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
24

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

afdelinger deltes igjen i herreder (herud, enkelttal herad). I de
8 trønderske smaafylker var der ikke inddeling i herreder.
Kyst-distrikterne endelig, saa langt laksen gik op i landet, var lige
fra Haakon den godes tid i militær henseende inddelt i
skibreder (skipreiöur, ental skipreida). Skibrede-inddelinden var aldeles
uafhængig af herreds-inddelingen.

Eynafylki bestod efter P. A. Munch af 7 skibreder.
Eyna-fylki (Øynafylki), der udgjorde en syssel, grændsede til
Naum-dølafylke i nord, til Nordmørefylke i vest, Sparbyggjafylke i ost
og Verdola- samt Skøynafylke i syd. Lyngenfjorden, hvis navn
vistnok var Lygnir af logn, vindstille, gaar ind paa nordsiden;
paa sydsiden ligger den inderste arm af Trondhjemsfjorden,
Beit-stadfjorden, som hed Beifsjör, oprindelig maaske Beitir. Fra
Beit-sjör gaar mod sydvest Verrafjorden, hvis gamle navn var Veri.
Det låve eid mellem Lyngenfjord i nord og Beitstadfjordens
inderste arm i syd heder nu Namdalseidet og er det bekjendte
Eldueiö, og kaldet Eid.

Eldueid kommer af gaardnavnet Elda, nu Elden (oprindelig
et elvenavn), og eid, eid. Navnet har vel oprindelig betegnet hele
eidet mellem Beitstadfjordens inderste vik Hjellebotn og
Lyngenfjorden i Namdalen, men er senere som bygdenavn gaaet over
til at bruges om den nordligere del deraf, nemlig Aas sogn eller,
som det nu almindelig kaldes, Namdalseidet. Det sidste navn
sees ialfald at være brugt saa tidlig som i midten af det 17de
aarhundrede. Ved 1430 sees det at hore til Namdalen, da Aslak
Bolt opfører gaarde paa Eldueid under Namdalen. I civil
henseende udgjorde sdgnet et thinglag under Namdalen fogderi ligetil
langt ud i det 19de aarhundrede.

Eldueiö er undertiden feilagtig kaldt Ellidaeid, ved en urigtig
udledelse af navnet paa fabelkongen Beitirs skib Ellida, som siges
draget over eidet. Flere steder i dette fylke omtales i sagaerne.

De skibreder, som Aslak Bolt regner op i Eynafylki, er
Sanda-valla skipreida, der omfattede Hustad sogn og et strog videre
vestover af Sakshaug sogn. Navnet er endnu kjendt som
grænde-navn i formen Sandvollan.

Vera skipreida var det nuværende Verran. Veri var navn paa
den lange og trange fjord, som stikker ind mod sydvest fra
Beit-stadfjorden.

Yzta skipreida bar indbefattet den vestlige del af Inderoen.

Vidbyggja skipreida har indbefattet den indre og den
sydøstlige del af Inderøens halvø. Vidbyggja er genitiv flertal af
viöbyggtr, beboerne af skogbygden ; denne del af bygden er endnu
den mest skogrige. Sandsynligvis havde den ogsaa navnet Vidabü,
af viör, skog, og bü, hvoraf indbyggernavnet er afledet ligesom
sparbyggir af Sparabü. Strøget eller en del af det kaldes nu Vudu.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free