Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELIGGENHED, INDDELING OG GK.ENDSEH.
35
hjems len, hvortil ogsaa ofte Jemteland og Herjedalen kom som
forlening indtil 1645. Senere efter enevoldsmagtens indforelse
dannede det nuværende Trondhjems stift eller Søndre og Nordre
Trondhjems amt tilsammen Trondhjems amt.
Ved kgl. resi. af 24de september 1804 bestemtes, at
Trondhjems amt skulde deles i 2 amter, saaledes at Ørke- og Guldal,
Strinden og Selbu samt Fosen fogderier skulde udgjøre ét amt,
under navn af Søndre Trondhjems amt, samt Stjør- og Værdalen,
Inderøen og Namdalen fogderier ét amt, under navn af Nordre
Trondhjems amt, som fik sin egen amtmaud, der skulde bo i Værdalen,
men hint forenes med Trondhjems stiftamtmandsembede.
Da amtet den 24de september 1904 havde bestaaet i 100
aar som eget amt, besluttede amtsthinget, at der skulde i
anledningen skaffes amtet et eget vaaben og segl.
Det gamle Frostathingslagen omfattede hele Trøndelagen samt
Namdalen og Nordmøre og Romsdal. Men da Frostathing havde
sit sæde inden Nordre Trondhjems amt, ønskede amtsthinget,
at Frostathingets gamle segl optoges i vaabenet som Nordre
Trondhjems amts. Frostathingets segl optoges i vaabenet og
omkring eller under samme anbragtes ordene «Nordre Trondhjems
amt 1804». Fotografi af Frostathingets segl af 1453 anskaffedes
og tegning udarbeidedes.
Frostathingets gamle segl er opbevaret i et eksemplar i et
i det danske rigsarkiv værende originaldokument paa pergament,
dateret Trondhjem den 1ste juni 1453; det indeholder en
erklæring fra 24 mænd om gyldigheden af kong Kristian I’s valg til
Norges konge i modsætning til Karl Knutssøn.
Seglet forestiller kong Magnus Lagabøter St.-Hansdag 1274,
siddende paa sin trone paa thinget, da han overrakteFrostathings lagmand
den nye frostathingslovbog (d. e. «landsloven»). Thingbønderne er
antydet ved 3 mandlige personer paa kongens venstre side, kongens
værdighed er angivet ved kronen paa hovedet, scepteret i haanden og
den norske løve under fødderne. Længere nede har seglrundingen to
bueskyttere, der sigter, den ene paa et ekorn, den anden paa en
fugl, hvilke sidder i hvert sit træ. De samme bueskyttere, dyr og
træer gjenfindes i det gamle landskabssegl for Jemteland.
Frostathingets segl er sandsynligvis tegnet i sidste halvdel af det 13de
aarhundrede. Tronstolens stil er nær den samme som i den
tronstol, hvorpaa den tyske keiser Rudolf af Habsburg sidder i
sit segl. Scepterets form er den nævnte tidsalders, ligesaa
legendeindramningens. Landskabsseglet for Jemteland viser umiskjendelige
ligheder med frostathingsseglet og autoriseredes af kongen som
landskabssegl for Jemteland ved en skrivelse af 30te november 1305.
Rigsarkivaren, hvis erklæring indhentedes, mente, at
benyttelsen af dette segl som segl (og vaabenskjold) for Nordre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
