Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(56
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
.store lerfald i 1893. Man maatte anvende en smule kraft for at
drive en stang ned i leret, men havde man bevæget stangen op
og ned nogle gange, saa gik det lettere og lettere, og tilslut var
det, som om man bevægede stangen op og ned i et flydende
legeme. De bitte smaa partikler i leret var da ved bevægelsen
bragt til at svæve i lerets eget vand.
Dette er sikkerlig en af de vigtigste aarsager til lerfaldene,
og det giver ogsaa forklaringen paa de store dimensioner,
lerfaldene antager, hvor leret er mægtigt og blødt, idet en
begyndende ringe bevægelse forplanter sig til siderne og bringer ogsaa
leret her til at svømme, og jo voldsommere bevægelsen bliver,
desto mere flydende bliver leret, saa det kan fare frem som en
strom kilometerlange strækninger.
Naar leret er udblødt af vand, og det ved en eller anden
maaske ringe bevægelse er blevet svømmende, staar det under
tryk, og naar trykket bliver saa sterkt, at der gaar hul paa bakken,
saa bryder det svømmende ler frem med voldsomhed. Hertil
kommer da, at leret ved selve bevægelsen bliver mere og mere
flydende.
Hvorledes denne opsugning af vand og udblødning af leret
gaar for sig i lerbakken, hvorfra vandet kommer, og hvorledes
det finder vei gjennem lerlagene, er ofte vanskeligt at afgjøre.
Vistnok er ler ugjennemtrængeligt for vand i den forstand,
at det ikke saaledes som sand slipper vandet tvert igjennem,
men her virker ved lufttørt ler haarrørskraften. Om man lægger
et større stykke ler i vand, saaledes at hele den øvre del er tør,
medens den nederste del er bedækket med vand til nogle
millimeters høide, saa vil man snart bemærke, at foden af lerstykket
hurtig gaar op, der kastes smaa vandmættede lerbiter af, og
samtidig stiger vandet op i den tørre del af leret paa grund af
haarrørskraften, og stykket gaar efterhaanden helt op.
Paa lignende vis udblødes sandsynligvis ler i lag, som ligger
under sand, under myr eller overhovedet over eller under
vandførende lag.
Lerlagene kan udblødes dels af vand, som siver ned igjennem .
sandlag fra overfladen og standser ved overfladen af det
underliggende ler, som efterhaanden fugtes. Dels kan det være
vand-sig fra myrer, der hviler paa ler, og endelig vand, som søger
ind mellem lerlagene gjennem enkelte vandførende gruslag eller
aurlag, og endelig kan leren fugtes nedenfra, idet vand søger ned
langs fjeldet igjennem lidet mægtige aur- og sandlag mellem
fjeldet og leret.
Denne udblødning af leret gaar visselig langsomt for sig;
lidt efter lidt søger vandet ved haarrørskraften sin vei i
mellemrummene mellem de fine til mikroskopiske bestanddele, hvoraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
