Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LERFALD, ELVEBRUD OG UDVASKNINGER I I.Eli. 105
dette ler bestaar; et lerfald forberedes visselig lange tider.
For at forklare dem er det neppe nødvendigt at forudsætte
vandtilgange fra indsjøer, ei heller er det vel ikke altid rigtigt at sætte
lerfald i forbindelse med forudgaaende vedholdende regn, skjønt
stadig regn kan bidrage til, at den gjennem aarrækker fortsatte
udblødning fremmes.
Antages det, at vandet paa den ovenfor antydede maade
lister sig ind lidt efter lidt, det være nu ovenfra, nedenfra eller
fra enkelte vandførende aurlag, saa vil det indsees, at man i et
lerlag kan have alle arter af overgange i udblødning, og at de
udblødte lerlag paa en gaard kan være 20—30 m. mægtige,
medens nabogaarden kan have fast ler til underlag. De boringer,
som er foretaget i det trondhjemske, viser dette overflødigen.
Leret ligger vistnok paa sine steder umiddelbart paa fast
fjeld, dog er der ofte, ja maaske oftest et lidet mægtigt
aur-eller gruslag imellem leret og det faste fjeld, og dette aurlag er
vandførende. Ved Kidslimoen i Vuku gik et lidet lerfald i mai
1895, den 3dje, 8de og Ilte mai. Der saaes da: øverst aur
4 m., derunder ler 11 m., derunder grus 1 ni., derunder fjeld.
Igjennem gruset mellem fjeldet og det 1 1 m. mægtige ler
kom der ud vand, og den Ilte mai, efter faldet, stod vandet ud
her i en kraftig sprut.
Dette viser, at der imellem fjeldet og leret kan være
vandforende lag. Vandet i disse vil udbløde de overliggende lerlag,
der lidt efter lidt danner en sleip mægtig lermasse, der kan
komme paa glid.
Er undergrunden svømmende ler, som finder en vei, det
kan flyde, saa svigter underlaget for landet i dagen; landet i
dagen, enten det er muldjord, myrjord eller sand og aur, synker
ind og glider ud paa det svømmende ler.
Forat der skal gaa et lerfald, er det nødvendigt, at leret
er saa svømmende, at det kan flyde «som smeltet bly» ; thi uden
denne egenskab kan ikke leret finde vei efter dalbunden eller
efter elvesengen, som det gjør ved de store lerfald.
Der er intet kjendetegn paa, at et lerfald er forestaaende.
Fra et par steder heder det nok, at elven har været grumset,
dagen for faldet gik. Men det er ikke noget almindeligt
kjendetegn paa et forestaaende lerfald, at elven bliver grumset.
En rislen af vand i jorden er sikkert nok hørt paa gaarden
Haugan i Vuku, før lerfaldet i 1894, og denne rislen vakte endog
ængstelse. Beretningerne om, at heste bliver urolige eller lægger
afsted, naar de kjører over land, hvor lerfald er netop
forestaaende, er saa mange, at det hele neppe uden videre lader sig
afvise som tilfældigheder. Her skal nævnes nogle beretninger
om heste og andre dyr, som har skyet de steder, hvor lerfald
er forestaaende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
