Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(56 NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Samtne nat som det store fald i Værdalen gik, natten
mellem den 18de og 19de mai 1893, kjørte lægen Alfred Strøm
fra Vuku til Værdalen. Da han kom forbi den senere udgledne
gaard Gjermstad, standsede hesten pludselig, skalv og vilde vende,
men da den blev tvunget til at fortsætte mod Værdalen, satte
den afsted i vildt trav 3 km. og var ikke til at standse. Kort
tid efter gik lerfaldet.
Før skredet paa Haugan i 1894 stod en hest løst tjoret paa
det udgledne stykke land; den sled sig før skredet, er der sagt,
og skredet siges at have gaaet saa hurtigt, at den ikke vilde
have kunnet redde sig, om den ikke havde slidt sig løs for skredet.
Der fortælles fra et af Braafaldene i Byneset herred,
vistnok det i 1848, at en mand kjørte over det senere udgledne
land lidt for faldet; hesten blev sky, uden at manden kunde
forstaa aarsagen, og den tog til at løbe i rasende fart, og dette
reddede dem begge.
Fra faldet ved Leiraanna i Buviken 1864 fortælles, at en
ko, som stod tjoret paa det senere udgledne stykke, sled sig og
kom til gaarden netop, idet faldet gik.
Fra et af Støbergfaldene i Laanke i 1860-aarene berettes om
to kjør, som ikke vilde lade sig drive ned paa beite der, hvor
lerfaldet gik straks efter.
Fra et lerfald i Inderøen i 1880-aarene berettes, at hestene
var ustyrlige, før faldet gik.
Dette er alt beretninger fra 4 steder om heste (Værdalen,
Vuku, Byneset og Inderøen) og om kjør (fra Leiraanna i Buviken
og fra Støberg i Stjørdalen). Nu er det vistnok ikke nogen
sjel-denhed, at en hest bliver sky, eller at en ko slider sig, og dette
kan indtræde før et lerfald som en tilfældighed, men naar dyrene
paa 6 steder er urolige umiddelbart før disse lerfald, saa kan
tanken om, at disse dyr foran deslige begivenheder har
fornemmelser, der frembringer uro, ikke godt helt afvises som løst
snak, om der end ikke paa den anden side er ført noget bevis
for, at der er et aarsagsforhold. Muligt er det jo, at
undergrunden sættes i en smule huskende bevægelse ved hestens trav,
fordi leret under er flydende, og at dyrenes rædsel skriver sig
derfra, at de mærker det. Sterke jordskjælv eller følelsen af, at
jorden svigter, frembringer ogsaa hos menneskene større rædsel
end nogen anden fare.
Paa mange steder, berettes der, at man under og
umiddelbart efter lerfaldet har bemærket en sterk svovllugt; beretningerne
herom er saa mange og saa sikre, at der neppe kan reises tvivl
om rigtigheden.
Saaledes bemærkedes der under lerfaldet i Værdalen i 1893
en sterk svovllugt, ialfald var saa tilfældet ved Uglen umiddelbart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
