Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LERFALD, ELVEBRUD OG UDVASKNINGER I I.Eli. 1
Den skede skade er meget stor. Nogle huse er udlobne,
andre af vandet bedærvede, mange hundrede mælinger jord og
poteter tildels ganske ødelagte, og flere familiers velfærd
tilintetgjort. Saavidt jeg hidtil med sikkerhed ved, har 26 gaardmænd
og 30 husmænd lidt større eller mindre tab. Prestegaarden og
Vernæs, mod hvis jord de nedstyrtede masser tørnede og hen
trykkede elvens løb, har allerede mistet store strækninger af deres
bedste jord og miste dagligen mere.
4 pladse i Lunke sogn og 7 af prestegaardens er tildels
forsvundne.»
Det fald, som gik i 1860-aarene, ligger nær plaflsen «Faldet»
nord for Støberg, har en dybde af 8 til 14 m. og er flere
hundrede meter bredt og langt. Dette fald er nu græsbegroet. Her
berettes om to kjør, som for faldet ikke vilde lade sig drive ned
til beite der, hvor faldet gik straks efter.
Begge disse skred, i 1807 og i 1823, førte lermasserne ned
til Stjørdalselven langs løbet af Sortebæk. Værnesleret» antages
at være lermasser, som er lagt op ved disse skred. Sortebæk
svinger fra nordvest ned imod Stjørdalselven ret mod øst, og
dette skal skyldes opdæmninger ved skredene. Det sidste fald
omkring 1860-aarene løb ud i det tidligere fald, hvoraf omridsene
endnu kan sees. Dybden af disse fald er ikke stor. Fra kanten
af skredet nær Kødde og til det dybeste punkt er en lodret høide
af vel 14 m., men de har tilsammen havt stor udstrækning.
Paa et sted er bredden 850 m. og længden 700 m. Selve
udløbet langs Sortebæk har været meget trangt.
Paa begge sider af Sortebæk er flere bebyggede eiendomme,
som det synes med farlig beliggenhed efter grundens beskaffenhed
og de tidligere ras i nærheden. Det samme er tilfældet langs
Leksa elv ret ned for Rødde eiendomme, hvor mindre
udglid-ninger har fundet sted.
Faldet ved Froian eller Mørset i Hegre gik kl. 11 om aftenen
den 15de august 1893; det var et noksaa stort lerfald i
Skjøl-stadmarken nær grændsen mellem Stjørdalen og Hegre, et lidet
stykke fra Nordre Mørset. Den ene Frøiangaard mistede omtrent
150 maal, og en plads under Mørset gik ud og mistede 50 maal,
og derhos gik ud noget skog under Hofstad, saa at faldet i det
hele udgjør noget over 200 maal. Det udgledne land var skog,
ager og eng, den opdyrkede del udgjorde omtr. 60 maal.
Lermassen gled ud i Graaelvens leie og fyldte dette paa en
strækning af 1 km.
Huset paa pladsen under Mørset samt smedje, stabbur og laave
gik ud med og førtes omtr. 100 m., men beboerne fandt
anledning til at redde sig ud gjennem vinduet; døren var ved husets
forskyvning blevet spærret. Fjøset med en ko gik med, og ligesaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
