- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
112

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(112

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

blev et souimerfjøs med 7 kjør under Frøiangaardene begravet.
Der antages at være udgledet 3.5 mill. m.3 ler, som i en trang
dal dannede en 1 000 m. lang og indtil 20 m. høi vold, hvorved
Graaelven blev ganske tørlagt.

Landet havde i overfladen en del vaad myr, derunder laa ler.

Dette skred gik midt i Skjølstadmarken paa Graaelvens
vestside ved gaarden Mørset.

Det gik fra vest mod øst ned til Graaelven, var 650 m.
langt og paa det bredeste 400 å 450 m. Bunden af skredet
dannede ikke et jevnt skraaplan nedad mod elven, men større og
mindre forhoininger af gjenliggeude lermasser vekslede med mere
og mindre plane, svagt heldende flader, afbrudte med høie, næsten
lodrette mæler tversover skredet af fast ler. Den dybest liggende
bløde masse har flydt ud i elven, og overfladen faldt efter.
Overfladen bestod af slaatteland, skog og ikke ubetydelig myr. Den
sidste var vastung og antages at have været en væsentlig aarsag
til skredet. Leret her indeholder sjøskjæl.

Graaelven er som regel slamførende, men det angives, at
man havde iagttaget, at den dagen før skredet pludselig blev
paafaldende slamførende. Videre angives, at man havde lagt
mærke til, at elven under sidste regnflom blev sterkt brungul paa
strækningen ved raset, hvad man antog hidrørte derfra, at vand
fra de udgledne myrer havde fundet en skjult tilgang til elven.

Raset ledsagedes af tordenlignende drøn, som hørtes over
10 km nordenfor skredet Paa gaardene Hammer og Kaarstad
skakedes husene frem og tilbage, saa vindukit skallede af.

Øienvidner beretter, at der fiügte lyn og lysglimt med
ud-rasningen.

Graaelven opdæmmedes ved skredet; og veie og broer kom
paa en større strækning under vand.

Nær dette skred er der foretaget boringer ved direktør Friis.

34 m. fra kanten af skredet mod nord fandtes under 4 m.
torv 26.60 m. blødt ler.

52 m. mod vest fra kanten af skredet, 26 m. over elvens
niveau, blev boret til en dybde af 28.5 m., og her var under
] m. sandblandet haardt ler 27.5 m. blaaler, i hvilket boret
avancerede hurtig, men hvor haardere lag vekslede med bløde.

I januar og februar 1894 gik her nær dette fald ved Frøian
nogle mindre fald under gaarden Hofstad, hvilke medførte tab af
noget skog og noget udmark. Disse fald ligger meget nær
Frøian-eller Mørsetfaldet i den østlige del af samme. Her er foretaget
nogle boringer fra Graaelven og opimod Hofstadgaarden.

Nær elven var lermasserne fra Frøian- eller Mørsetfaldet saa
bløde, at boret kunde trj’kkes ned til 10 m. dybde. Fra kanten
af skredet og op til Hofstadgaarden, som ligger 105 m. o. li.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free