- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
138

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(138

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

foruden forskjellige andre udgifter til træplantuinger ved
straffanger.

Planterne paa lerfaldet og opdyrkningen. Naturen selv
læger i tidernes løb de ødelæggelser, som den ved lerfaldene
foraarsager. Der er gaaet hundreder, ja maaske tusener af
ler-fald i den tid, landet har været bebygget, men alle gamle lerfald
er i tidernes løb tilgroet, det være nu at skogen er vokset til,
eller at det er blevet dyrket mark. De gamle lerfald giver
mange eksempler paa rigtigheden af dette.

Der er gaaet mange lerfald ogsaa i Værdalen, og der
kommer til at gaa mange lerfald i tidernes lob i Trøndelageu og
andre steder, saa der bør hentes erfaringer om, hvorledes saadant
land atter dækkes med plantevækst.

Her hidsættes nogle erfaringer fra ældre ras.

For det store jordfald i 1345 i Guldalen kjendes nu ikke
grændserne.

Det er vanskeligt at gjenfinde spor efter ulykken i 1345, og
saaledes vil det gaa i Værdalen i tidernes løb, om ikke der
var karter. 100 aar senere, i Aslak Bolts jordebog, er det kun
med usikkerhed, at man kan spore efterretninger om ødelæggelsen.
I tidens lob er sporene af ødelæggelsen i 1345 forsvundne, saa
at der nu kun lever usikre sagn om den gamle ulykke.
Jordbunden i den her omhandlede del af Guldalen er frugtbar.

Om skred, som har gaaet i n_yere tid. gav kanaldirektør
Sietren nogle oplysninger:

Vegetationen pleier mærkelig hurtig at faa fast fod igjen
paa bunden af skred, selv om ingen foranstaltninger gjøres i
denne anledning.

Bunden af Holumskredet ved Leirelven, hvilket gik i 1883,
var i 1894 græsbevokset i forsænkningerne; men der, hvor haardt
ler forekom, var endnu ingen vegetation. Den udgledne masse
var temmelig græsbevokset, og løvskog begyndte at skyde op;
skredet benyttedes som havnegang.

Tliesenfaldet gik den 21de oktober 1795. Dets grændse kan
endnu sees tydelig. I bruddet er der granskog og løvskog, og
der er hugget adskillig stort tømmer. Det udgledne er opdyrket
og vegetationen frodig.

De nærliggende ganske smaa Hovindfald (udgaaet i juni 1795),
Henugfald (februar 1796) og Rakkestadfald (6te juni 1810) er
bevokset med skog.

Det saakaldte gamle Uller hatig fald ved Glommen gik ud den
20de sept. 1725, og to gaarde ødelagdes. Dets bund er nu helt
opdyrket og delvis ager.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free