Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LERFAI.D, ELVEBRUD OG UDVASKNINGER 1 LER.
139
Lørenfaldei ved Rømua i Sørum gik i 1794. Dets bund er
uu for en stor (lel opdyrket, og dets grændser noget udviskede.
Et lerfald nordenfor Blakjer skandse, ca. 0.39 km.3 stort, er
nu fuldstændig opdyrket. Paa enkelte steder kan bruddets
grændser sees.
Skredet fra 1883 ved Graaten nedenfor Skien havde i 1894
ikke mange arter af planter; men strøget var forholdsvis jevnt,
oui end ikke meget tæt bevokset med græs, naar undtages enkelte
lerforhøininger især i den sydlige del, som var nøgne.
I den inderste del af raset, nærmest skogen, var der en del
furutræer indtil 1 m. høie og nogle faa grantræer indtil inandshoie,
som lod til at trives godt. De var frembragt ved selvsaaning
fra den nærliggende skog. Græsvæksten bestod væsentlig af
bunke (aira eæspitosa), en del tuer af gulaks (anthoxantum
odoratum). Af andre planter fandtes kløver (trifolium repens),
hestehov (tussilago farfara) og en del pile- og birkebuske.
Undtagelsesvis fandtes ogsaa timotei (phleum pratmse) og rævehale
(alopecurus pratensis).
Der var tre aar tidligere saaet græsfro, hvilket rimeligvis
har havt indflydelse paa græsvæksten. Af lavere planter var der
mos af flere arter, som forekom tuevis.
Særlig vakte furutræernes frodige vækst, med aarsskud paa
indtil 1 fods længde, opmærksomhed i 1894. Granen var derimod
langsomtvoksende og forekom desuden ikke i større mængde.
Forovrigt var der birk, vidje og nogle faa orebuske.
Om opdyrkningen i Værdalen ytrede kanaldirektor Sætren:
«Det bedste og smukkeste middel til at ophjælpe den
forulykkede bygd vilde maaske være understøttelse eller præmie for
opdyrkning og bebyggelse af det oversvømmede land, hvilken
understøttelse udbetaltes efterhaanden, som opdyrkningen skred
frem med en vis sum pr. maal og delvis ogsaa forskudsvis. Paa
denne maade vilde paa den ene side befolkningen fremdeles
knyttes til bygden og paa den anden side opfordring til arbeide med
dyrkningen være kraftig.»
Land af denne eller lignende beskaffenhed giver i tidernes
løb dyrkbart jordsmon, og saa øde og haabløst, som et sligt af
ler oversvømmet land end ser ud, saa vil det dog blive godt land
igjen, desto hurtigere jo kraftigere man tager det under arbeide.
Leret i Værdalen bliver fast og haardt, naar det tørrer; men
udsat for frost og veir smuldrer det i overfladen, særlig da det
indeholder noget kulsur kalk, saa det er et svagt mergeller.
Selve leret mangler «skeiet»; det indeholder forlidet sand;
det tiltrænger nogen tilførsel af sand og myrjord for at blive
porøst og for at skaffe luften adgang. Derimod har dette jordsmon
on stor evne til at absorbere og vil holde paa de tilsatte gjød-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
