Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVKT OG FJORDENE.
2 207
sundet, men den kan almindelig roes op. Strømmen gjennem
sundet til Røiklibotn i Vemundvik er ikke saa sterk.
Ved fjære sjø stænges løbene mellem mange af Nærø
herreds holmer, saasom Arnøerne, Kongensa, Kjeøen, Hestø og Sandø m. fl.
I Nærø herred er der vanskelige strømme paa grund af den
store forskjel mellem flod og fjære og de mange smale sund og
dybt indskjærende vaager, hvorigjennem tilstrømningen foregaar.
I løbet paa østsiden af Nærø, der kun kan benyttes af
smaafartøjer og godt kjendte folk, er der omkring de mange mellem
Marø og Saltenfjordens udløb liggende holmer malstrømme.
Den 2 mil lange Salten/jord har nemlig kun to meget trange
aabninger mod havet og bliver ikke helt fyldt og tomt ved flod
og fjære i havet, men bevægelserne i havet vedvarer endnu
omtrent to timer, efterat strømskiftet er indtraadt. De to
modsatte strømninger sætter i denne tid vandet i en hvirvlende og
kogende bevægelse. Indløbene til Saltenfjorden lader sig kun
passere ved strømskiftetid, eller naar strommen er med.
Gjennem Nærøsundet er strømmen saa sterk, at seilfartøier
ikke kommer frem mod strømmen uden meget god bør.
I den vestlige del af Vikten herred sætter strømmen som
regel nordøstover eller parallelt med kysten, naar vandet stiger,
og den modsatte vei, naar det falder; men den følger ogsaa ofte,
især indenskjærs, vindens og sjøgangens retning.
I Langsund i Vikten gaar strømmen for det meste temmelig
sterk og er nordgaaende ved flod, sydgaaende ved fjære; ved
sundets smaleste del, øst for gaarden Dalen, hindrer strømmen
ofte færdselen naar den er paa det sterkeste; den kan da ikke roes
op. Stedet kaldes efter nævnte gaard «Dalestrommen».
I den trange Indre Folden/jord er sterk strøm, der især i
vaartiden er til hinder for færdselen. Enkelte steder, som f. eks.
mellem Leirvik og Sjølstad, kan fjorden lange tider høst og
vinter være ufarbar paa grund af kastevinde fra fjeldene.
Sterke vinde følger i regelen hovedretningen af fjordene og
har betydelig indflydelse paa retningen af strømmen paa sjøens
overflade. I Verrasundet følger altid strømmen vindens retning,
naar den er sterk, og falder ind eller ud gjennem sundet.
Iildseilillger fra havet. Kyststrækningen fra Oksbaasen
til nordlig for Leka hører til Nordre Trondhjems amt. Her ligger
omkring Vikfenøerne en farlig skjærgaard, hvis grunde og skjær
naar mange mil ud i havet. Viktenøerne, som ogsaa benævnes
Viktenodden, er ogsaa farlige, fordi strømmen i almindelighed
sætter ind imod landet i bugterne nordenfor og söndenfor øgruppen,
og her er næsten ikke tilflugtssteder, hvor skibe, som kommer
under, kan bjerge sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
