Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
: 64
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Söndenfor Viktenøerne gaar de store fjorde Folden og Namsen
ind i landet; her færdes aarlig mange smaa fartøier, som søger
til sildefisket, eller som skal hente trælast. I disse fjorde er der
dybt og næsten overalt rent, og derhos adskillige gode havne.
Syd for Foldenfjord bliver skjærgaarden mindre betydelig
til Halten og Froøerne i Søndre Trondhjems amt. Indseilingen
til havnene er derfor paa denne strækning kortere end nordenfor,
og man kan tryggere staa nærmere linder landet for at faa sikker
kjending eller lods.
I storm og især med paalands vind kan lodserne vanskelig
komme ud til skibene; man søger da at faa landkjendinger eller
mærker for seiladsen, for ved hjælp a f kartet at søge ind i havnene.
Ved anduvningen og indseilingen paa disse kyster er der
liden veiledning i lodskud; naar undtages de mange smaa grunde,
er dybderne ofte 100 ä 200 favne og derover, og paa flere steder
kan dybden tiltage saa pludselig, at der i Vs til 1 kabellængdes
afstand fra skjærene kan være over 100 favne vand. I svær
storm siges sjøen at bryde paa grunde, der er 18—20 favne dybe,
især naar de er bratte paa den kant, hvorfra sjøen kommer. Et
kjendemærke paa en k grund kan det være, at der flokker sig en
mængde sjøfugle (især maager) sammen paa den for at soge
fisk her.
Landkjendinger. Fra et fartoi, som kommer ind under kysten
1 å 2 mil nordenfor Halten i Søndre Trondhjems amt, sees landet
sydefter til Tøndalfjeldet (Hellemsvetten), som ligger omtrent
5 km. vestenfor Stor-Kopperen. Herfra og nordover til
Oksbaas-heia kan tjene som landmærker: Lille- og Stor-Kopperen i Bjugn
herred; den sidste sees herfra ligesom søndenfor som en høstak
og kan i klart veir øines paa 80—100 km.s afstand. Nordenfor
disse ser man Stemma og Linesfjeldet paa Linesøen i Stoksund
herred, mellem hvilke er et bråt hak, hvori kommer frem en
liden rund kolle, som kaldes Stemrnakalven. Øen Almenningen i Roan
herred har en rundagtig top paa midten og ser omtrent ligedan
ud nordenfra som vestenfra. Den er et kjendeligt landemærke
og sees tydelig paa 30 å 40 km.s afstand. Lidt nordenfor denne
sees, naar man kommer nærmere, endel låve oer, som tilsammen
kaldes Været; her er 3 noget hoiere humper, som kaldes
Ansten-kollen, Ekkerhovden og Maashauen; disse tjener til mærker ■ for
grundene udenfor Almenningen. 1 Troningsfjeldet, noget søndenfor
Kraakøen, er en hvid vei skraa opad fjeldet, hvilken kan sees
20 å 30 km. udenfor Almenningen; den tjener til mærke for
seiladsen vestenfor Ranen og ind ad Kaura-leden.
Er man kommen under land udenfor Skjervøerne i Roan
eller mellem disse og Nesvaag, sees nordenfor Skjervøerne tre
temmelig høie øer: Hepsø, Ramsø og Rodoerne (der ser ud som én ø);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
