Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVKT OG FJORDENE.
2 209
af disse er Ramsøen den største og høieste og kan kjendes paa
3 ä 4 mils afstand.
Kjya og landkendingerne derfra. Et fartøi, som kommer ind
under kysten 6—7 mil nordenfor Halten, vil let kunne faa sigte
paa Kjya, en liden ø, der ligger isoleret 2 sjømil ud fra landet,
og som man i klart veir kan se paa 3 miles afstand. Faa
syd-og østsiden kan man gaa ganske klos ind under Kjya, men paa
nord- og vestsiden ikke nærmere end 3 å 4 kabellængder, da der
ligger en grund et stykke i nordvest for holmen.
Er man kommen under Kjya, sees landet fra Stor-Kopperen
og Tøndalfjeklet nordefter til Viktenøerne, i klart veir endog
Heilhornet i Bindalen herred. Enkelte smaa holmer af
Viktenøerne sees, men naar Heilhornet undtages, er der ingen tydelig
og mærkelig landkjending nordenfor Villa, der fra denne kant ligner
en høstak. Paa Villa var før et fyr. Indenfor Villa sees
Bjørnen i Flatanger herred, hvilken dog ikke skiller sig tydelig ud
fra indlandet, førend man kommer den nærmere. Søndenfor sees
Halmøen, der er noget høiere end Villa og er kjendelig ved et
steilt affald eller hak, der vender imod havet. Søndenfor
Halm-øen sees et temmelig høit fjeld paa indlandet, Bolciksula; dets top
danner to tuer, der skilles tydeligere ad, jo længer nord man
kommer. Tvers ind for Kjya sees Oksbaasheia, der stikker længere
ud end det norden- og søndenfor liggende land; paa dens sydlige
del sees to fjeldhumper, Sæter klumper ne kaldet, der ligger paa
nordsiden af indløbet til Svefjorden. Fjeldet Hahiikkjeipen kjendes
paa de nord og syd for samme indgaaende fjorde. I bunden af
den søndenfor indgaaende Vingefjord ligger Vingefjeld, med et dybt
hak og en stor rund kolle, som gaar fra hakket sydefter.
Dernæst sees Rødøerrie og Ramsøen; denne sidste har paa den
nordlige del en spids top og er den høieste af disse øer. Hepsøen
sees søndenfor denne igjen. Vigssjelen, et temmelig høit fjeld,
vises at stikke sig noget frem for det øvrige nærliggende land,
og har rundagtig form fra toppen ned til sjøen. Længere i
sydvest sees Skjervøerne, og henimod det yderste sydlige land An sten
-kollen og Almenningen, der begge fortoner sig paa samme maade
som seet sydfra. Det sydligste, og kun i klart veir synlige land,
er Stor-Kopperen og Tøn dal fjeldet.
Kommer man ind under landet noget søndenfor Viktenøerne,
da ser man imod nordøst de sydvestligste af de til Viktenøerne
hørende øer, Nordøerne og Nordøbitra, noget østligere sees Sorøen
tydeligere; dens vestlige del er høiest og rundagtig. Fra Sørøen
østefter sees flere, dels høiere, dels lavere øer, der alle hører til
Vikten, men fastlandet sees først igjen henimod Heilhornet. Dette
kjendelige fjeld ved Bindalsfjorden er 1 063 m. høit og sees
fritstaaende, gaar spidst op imod toppen og rager høit i veiret over
14 — Nordre Trondhjems amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
