- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
377

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JORDBRUG.

377

land, som ligger unyttet. Ikke desto mindre hører de egentlige
Indherredsbygder til landets bedst dyrkede egne.

Husdyrbruget staar her neppe paa hoiden med det egentlige
jordbrug, men særlig kvægavlen har i de sidste aar gjort store
fremskridt.

I dalbygderne staar jordbruget i det hele tilbage for det i
Indherredsbvgderne; enkelte gaarde og grænder danner dog en
undtagelse. Afgrøftningen er ofte mangelfuld, behandlingen af
gjødselen er maadelig, dyrkningen af rodfrugter er ringe; der
ligger meget udyrket jord. Det hænder, at i afsides egne det bedste
dyrkningsland ligger nær husene, medens folkene hele høsten
slaar paa tarvelige fjeldslaatter for at vinterfodre besætningen.
Om det arbeide, som anvendes paa fjeldslaatterne et aar, blev
anvendt til at dyrke hjemmejorden, vilde i mange tilfælde den
forøgede af kastning veie mer end udbyttet af fjeldslaatterne.

Skogbruget har her i mange tilfælde i dalene staaet i veien
for jordbruget. Jordbrug og skogdrift skulde kunne drives godt
sammen, men det er ikke altid tilfælde. Hvor skogdrift og
jordbrug samtidig er næringsveie, bliver som regel jordbruget forsømt.
Saalænge skogen er god og frodig, giver man mindre agt paa
jordbruget, thi det er lettere at gjøre tømmeret om i penge.
Jordbruget trænger et langt forskud, men afkastningen falder mere
jevnt. Det gaar godt, saalænge skogen varer; men hvis der
hugges, saa den tager slut, saa staar man der med en vantreven
jord. Mange tidligere rige skogbygder bliver paa denne maade
fattige, og det kan gaa ligedan i fjeldbygderne.

En del af det arbeide, som anvendes paa skogen, burde
komme jorden tilgode, saa at denne sattes i hævd. Paa denne
maade vilde skogen blive en god støtte for jordbruget. Man
kunde ty til den, naar aaringerne slog feil, og desuden kunde
den om vinteren sysselsætte den arbeidsstok, som om sommeren
var beskjæftiget med jordbruget. Det er en af ulemperne ved
jordbruget, at det ikke kan skaffe arbeidskraften sysselsættelse
aaret rundt. Ret benyttet vil skogen være til støtte for
jordbruget og skabe en økonomisk sterk gaardbrugerstand, medens
den nu ligesaa ofte skaber fattige bønder, der har havt overflod
en kortere tid.

Sjødistrikterne har de mindst gode betingelser for jordbrug..
Her er fiskeri ved siden af jordbruget hovednæringsvei.

Jorden drives i disse distrikter mindre godt, ofte ligetil slet.
Afgrøftningen er ufuldkommen, jorden bearbeides mangelfuldt,
sædskiftet er lidet forstandigt. De hjælpemidler, som staar til
raadighed, er ikke smaa, men de udnyttes for lidet.

Ved anlæg af meierier er interessen for jordbruget dog
tiltaget noget. Særlig kystbefolkningen har imidlertid liden lyst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free