Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• 112 NORDRE TRONDHJEMS AMT.
til det seige og udholdende arbeide, da et heldigt fiske kan give
dem et stort udbytte. De kan lægge bort penge i fiskeredskaber
og slide utrolig maaned efter maaned uden at faa nævneværdigt
udbytte og uden at tabe modet. Men naar det gjælder jordbruget,
som giver sikrere afkastning, er de sparsomme baade paa penge
og arbeide.
I de indre bygder og fjelddalene var samfærdselsmidlerne i
ældre tid lidet udviklede.
Efter de vanskelige tider i den første del af det 19de
aarhundrede søgte man at avle meget korn. Dyrkningen af korn
optog ikke alene den bedste jord i fladbygderne, men ogsaa i de
øverste fjeldbygder, hvor kornet sjelden kunde modnes, drev man
paa dyrkning af korn.
Hovedsæden var tidligere ligesom nu havre; udsæden af
havre forholdt sig i Stjørdalen til bygsæden som 12 eller 14 til
1 i 1835, i Værdalen som 6 til 1. I 1900 var forholdet mellem
udsæd af havre og byg i Stjør- og Værdalen som 4 til 1.
I almindelighed høstedes i 1835 af havre 4 til 5 og af byg
ti til 8 fold; nu regnes 8.7 fold af havre og 11.0 fold af bvg.
Paa sine steder, som i Skogn og Skatval, saaedes i 1835 dels graa
dels hvide erter. I Værdalen og andensteds saaedes lidt hvede,
og den modnedes ofte i passende jord ; dog er hveden ingenlunde
sikker.
Frosten er en farlig fiende for agerbruget i Inderøen fogderi,
navnlig er Beitstaden udsat, trods beliggenheden ved en lang
fjord. Kun faa af de ved Beitstadfjorden og Beitstadsundet
liggende gaarde er aarvisse.
Havren gav i Inderøen i 1835 4 til 6 fold, bygget 7 til 8,
undertiden flere fold. Det förste aar efter gjødslingen saaedes i
1835 efter Kraft byg, andet aar byg eller halvbyg og derefter
havre nogle aar efter hverandre. Mange lod aldrig agrene hvile.
Dyrkningen af poteten blev almindelig udbredt, især efter 1812.
1 Overhallen og Grong er klimaet haardt, vinteren lang, og
om vaareu blæser der kold nordenvind ned igjennem dalen, og
det er længe kjoligt. Sommeren kan regnes fra midten af juni
til henimod slutningen af august.
Allerede midt i august eller forst i september kan
nattekulden kommme der. I Grong præstegjeld er i gjennemsnit hvert
femte aar et misvækst-aar, ogsaa i Overhallen er frostaar ikke sjeldne.
I den øvre del af Grong, i Harran sogn, og i en del af
Foldereid sogn og i Holandet er kornet mange steder udsat for
frost om høsten, især hvis der er saaet sent paa grund af høi
sne om vaaren.
Namdalseidet, som har mange uopdyrkede myrer, er særlig
udsat for skade paa kornet, ligesaa Bangdalen i Klingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
