Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
395
Der er adskillig nydyrkning i amtet i senere aar. Der var i
1900-—05 af amtsagronomen planlagt dyrkning af ca. 4 000 maal
nyland og lige meget vandsyg indmark var planlagt til afgroftning.
Der antages i 1901—05 efter amtmanden opdyrket mindst 5 000
maal nyland og opimod det dobbelte areal vandsyg indmark er
tørlagt. I 1904 besluttedes iværksat et foretagende, som havde
været paatænkt i over 50 aar, nemlig udtapning af de store
Mæresmyrer i Sparbu herred, hvorved omkring 3 000 maal vil
blive god dyrket mark. Der bevilgedes af staten 9 900 kr. og
af amtet 4 950 kr. Arbeidet paabegyndtes vaaren 1907. Det
er det første store foretagende i amtet paa dette omraade, og
det er senere omtalt under afsnittet om myrer.
Efter jordbrugstællingen i 1907 er der fra 1901—07 dyrket:
Opdyrket land i Deraf myr.
1901—07.
Maal. Maal.
Stjør- og Værdalen . . 6 336 1 820
Inderøen..... 7 775 1 847
Namdalen..... 8 547 1 212
Amtet 22 658 4 879
Havedyrkning og frugtavl. Allerede i de ældste sagaer
og love nævnes forskjellige haver, grasgarör, laukagarör, hvanngarör,
aldingarör, epligarör. I Halfdan Svartes saga heder det om
Ragnhild, Harald Haarfagres mor, at hun dromte, hun stod i sin
have, grasgarör, og tog en torn ud af sin serk. Grasgarör er
den almindeligste benævnelse paa have, urtehave. Stedet her
viser imidlertid intet sikkert om haver paa Halfdan Svartes tid,
men vel at man kjendte haver paa den tid, sagnet om
Ragnhilds drøm kom op.
Jordstykker, hvorpaa de plantede løg, laukagarör, og jord,
hvorpaa der voksede kvanne, hvçnn, hvanngarör, nævnes i de
ældste love. Hvanngarör omtales i den ældre Gulathingslov
som i den æklre Frostathingslov, og i den sidste nævnes ogsaa
laukagarör og grasgarör, ligesom æbler og humle, og der er
bestemmelse om noddeskog.
Om en eiendommelig brug af log berettes i Olav den
helliges saga. Det heder om lægekonen, som stellede med de
saarede efter slaget ved Stiklestad, at hun i en stenkjedel (vel i
en gryde af veksten) havde lagt knust løg og andre urter og kogt
det sammen; dette gav hun de saarede at æde og provede
saaledes, om de havde saar i bughulen; thi hun lugtede logen
ud af saar, som gik ind i bughulen.
Kvannen synes at have været dyrket, siden det heder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
