Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35(j NORDRE TRONDHJEMS AMT.
hvanngarär; det heder, at Olav Trygvessøn bod dronning Thyra
en stor kvannestilk. De nordmænd, som kom til Grønland, har
sandsynligvis laant til eskimoerne navnet paa kvanne, thi et af de
faa norske ord, som findes i eskimoernes sprog, er kuanna, kvanne.
Laukagar<V betj’der dog vistnok ikke netop have med log,
men vel have i almindelighed; thi det heder i Magnus saga
helga: hun dromte, at hun eiede en loghave (laukagardr), og i
den var 7 æbler, og hun spiste alle. Her synes laukagardr at
betyde en have i almindelighed. Epligart>r betyder heller ikke
kun æblehave, men ogsaa frugthave i almindelighed ligesom
aldingarör.
Skjont man for kristendommens indforelse synes at have
kjendt haver, har dyrkningen vistnok været ringe. Stor
betydning for havedyrkningen antages de norske klostre at have havt,
og der har i det trondhjemske været flere klostre, som uden
tvivl har fremmet havedyrkningen, ialfald gjælder dette klosteret
paa Tantra.
Om denne sag ytrer P. A. Munch: «Med havedyrkning gav
man sig kun lidet af. Der omtales hist og her urtehaver
(grangardar), sjeldnere frugthaver (epligaröar); af lovene sees, at der i
haver eller paa indhegnede steder dyrkedes løg, kvanne, kaal og
humle. Frostathingsloven omtaler endog æbler, hvilket tyder
paa, at man saa langt nord som i Trondelagen har forsøgt paa
at dyrke denne frugt. Til havedj-rkning i egentlig forstand kan
man dog ikke anse begyndelsen at være gjort i Norge for ved
klostrenes oprettelse, da munkene her som andetsteds gjorde
havedyrkningen til en af sine hovedbeskæftigelser, og den første
stok af munke ved ethvert kloster udelukkende eller for en stor
del var udlændinger, fornemmelig fra England, der med held
sogte at indfore og akklimatisere mange nyttige vækster, som i
deres hjem dyrkedes i haverne, men som endnu i Norge var
ukjendte. Naar eksemplet forst var givet af munkene paa
klostrenes hoved- og bu-gaarde, faldt det af sig selv, at det ogsaa
efterlignedes, først af stormændene paa deres herresæder, siden
af de mere bemidlede jordbrugere. Blandt de havevækster, hvis
indførelse man saaledes kan tillægge munkene, maa man
sandsynligvis nævne næper, erter og bønner, der omtales i den yngre
landslov paa et sted, som ellers er ligefrem udskrevet af den
ældre Frostathingslov, men hvor disse rod- og bælgfrugter slet
ikke nævnes, et temmelig umiskjendeligt tegn paa, at deres
indførelse falder i mellemtiden mellem den ældre lovs nedskrivelse
og affattelsen af den yngre. At den udbredte æble- og vel ogsaa
kirsebæravl i Hardanger væsentligst er at tilskrive den indflydelse,
som munkene i Lysekloster, fornemmelig fra deres bu-gaard
Opedal i Ullensvang, udovede, maa ansees vist, ligesom den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
