Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
397
rigere flora, der endnu findes paa de steder, hvor der i fordums
dage var klosterhaver, umiskjendelig hidrorer fra munkenes stille,
fortjenstlige virksomhed.»
Lange omtaler i «De norske Klostres Historie» munkenes
havedyrkning: «For alle munkeordener var havedyrkning en
fastsat hovedsyssel, og ved alle klostre fandtes der mindst én
have, ofte flere, som dyrkedes med stor flid. Munkene
hjembragte fra udlandet frugttræer, nødder, urter og blomster for at
forsøge dem i norsk jordbund, og endnu den dag idag findes de
vidtløftigste og med de bedste frugter forsynede haver paa
landet i almindelighed ved klostrene. Lyseklosters, Halsnøens,
Utsteins, Gimsø, Værne og Dragsmarks haver er endnu til, og i
anseelse. Paa Opedal i Ullensvang sogn i Hardanger, der
hørte under Lysekloster, findes endnu den vidtløftigste, mellem
en mængde opsiddere afdelte frugthave i Norge, hvis æbler
og kirsebær udgjør gaardens største herlighed og en vigtig
udførselsvare. At denne have skyldes Lysekloster, er ikke tvivl
underkastet, ligesaalidt som at det er munkene i dette kloster
og Halsnø, om hvis tre vidtstrakte haver ovenfor er talt, som
Hardanger har denne vigtige næringsgren at takke. Ved de
to andre eistercienserklostre, Hovedøen og Tantra, er vel haverne
nu forsvundne, men paa begge findes endnu vildtvoksende en
mængde urter og blomster, som ellers kun trives i haverne,
ligesom efter sagkyndiges erklæring Hovedøens flora skal være
usædvanlig rig. Blandt klosterhaverne i Bergens by, hvor nu
kun Lungegaardens og maaske Munkelivs er tilbage, har især
minoritternes udmærket sig, og havde paa reformationstiden og
senere ei sin lige i egnen. I biskop Gebles tid, hvem klostret
og kirken overdroges til bispegaard og domkirke, blev i denne
have af gartneren Adrian fra Flandern fremdrevet æbler, pærer,
kirsebær og druer, i senere tid omtales endog dens kastanjer,
korender, figener og laurbær; men nu er den ganske forsvunden.
Humlehaver, som nu er mindre almindelige, var i ældre tider, da
øldrikken var saa stor, nødvendigere og fandtes næsten paa hver
gaard. At munkene saaledes forstod at give nordmændene smag
for den fredelige, aandsdannende havesyssel, er maaske den største
fortjeneste, de har af landets kultur.»
Det er vel høist sandsynligt, at en hel del af de i Norge
dyrkede grønsager og frugttræer er indfort hid til landet af
munkene, skjønt direkte bevis for dette ikke kan anføres. At
de har anlagt haver, er derimod sikkert nok.
1 «Norriges Beskrifuelse» af Peder Claussøn heder det om
Tantra: «Icke langt vesten fra Stenvigsholm ligger den Øe
Tutterøe (iusula tuta), paa huilcken Øe et skønt Closter hafuer
udi fordum Tid staaet, saa som den forfalden Muer nocksom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
