Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
399
laa under jordskorpen. Træerne bar her overflødig frugt, uagtet
de ei altid blev beskaaret og røgtet som de burde. De stod
meget tæt sammen, sædvanlig kun 2—3 alen fra hinanden.
Dette kunde mulig hertillands have sin nytte til bedre dækning mod
de kolde vinde. De herværende kirsebærtræer eller rettere
morel-træer berettes forst at være indført hertil af en præst paa
Frosta og at være av det spanske slags. Af en saadan
kirsebærhave kunde en bonde aarlig sælge for 20, 30, 40, 50 rdlr.
og derover. Da der var misvækst hos andre, skal en bonde her
have solgt endog for 200 rdlr. Af kirsebærtræer havde hver
bonde sædvanlig en liden planteskole af de fra faldne
kirsebærstene kommende spirer, og af disse solgtes der aarlig endel
unge træer; der dyrkedes nogle faa ribs- og solbærtræer, hvis
bær ligeledes solgtes. Schøning mener, at her burde gjøres et
forsøg med flere slags frugttræer. Ellers var havedyrkningen
her som i andre bygdelag i sin barndom, naar undtages hos
enkelte fornemme folk, som boede paa landet. Paa Hogstad i
Frosta var der ei alene en kirsebærhave, men ogsaa en
temmelig stor blomster- og kjøkkenhave, med tulipaner, aurikler,
nelliker, natfioler etc. Her var ogsaa stikkelsbærtræer samt endel
æbletræer. Udenfor indgangen til huset stod to vakre asketræer.
I Frosta havde bønderne lagt vind paa at dyrke næper,
som solgtes i Trondhjem med god fordel. Næperne var her ret
vakre og store. Man saaede dem i sveer i oreskog; først
huggedes skogen som andensteds, siden sved man af græsset ved at
antænde endel tørt træ eller ris ved den ene kant af sveen,
bedst mod vinden. Paa sine steder i skogene var der vild
humle, som lod sig omplante, og den blev da god. Frosta vilde,
efter Schøning, blive et af de bekvemmeste steder nordenfjelds
for avl af rødder, poteter, kaalrabi og roer, da jordbunden for
det meste er løs og bestaar af sand.
Det hed, som ovenfor berørt, efter Schøning, i 1773—75
paa Frosta, at kirsebærene der var indført af en præst, og at
de var af det spanske slags. Det er vel tænkeligt, at dette
sagn er en levning af en beretning om, at kirsebærene er kommet
til Frosta fra det i herredet liggende kloster, idet munkene er
blevet til en præst.
Schøning meddeler forøvrigt en del oplysninger om havebruget
i 1773.
I Stjørdalen avledes en hel del humle, ogsaa noget hamp,
men mere lin.
I Stjørdalen og i Aasen avledes en stor del næper, og af
dem udførtes der til Trondhjem og Kristiansund. Man begyndte
da ogsaa at avle kaalrabi og poteter.
I Heyerdahls efterretninger fra Stjørdalen heder det, at paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
