Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35(j
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
enkelte gaarde i nærheden af fjorden findes ogsaa kirsebærtræer,
som rimeligvis i fortiden er komne hid fra Frosta og Tautra,
hvor der engang var en mængde af denne frugt.
I 1743 heder det fra Skogn efter beretning af Hans Jørgen
Helsinge, at af frugttræer var der kirsebærtræer, men ikke i mængde
og kun paa faa steder. Medens de stod i blomst, for de fik
knyttet sig, blev de sædvanlig slaaet af ved stort regn og
undertiden af hagl.
Paa Gimle, IV2 mil fra Alstadhaug i Skogn, var i 1773—75
et par vakre haver med kjokkenvækster og kirsebærtræer; der var
ogsaa et plommetræ, som bar blaa plommer, og et par æbletræer
samt en del ribs-, solbær- og stikkelsbærbuske.
I 1773—1775 havde bonderne i Værdalen efter Schøning
lagt vind paa at avle kaalrabi, og de havde ogsaa gjort en god
begyndelse med potetavlingen.
Om Sundnes paa Inderoen skriver Schøning under sin reise
1773-—1775, at der var en anselig kirsebærhave med en stor hob
træer, som stod tæt sammen, saa om vaaren var den hele have
som et hvidt klæde, bestaaende af lutter hvide blomster.
I Sparbu dyrkedes efter Schøning en del hamp, hvoraf der
saaedes lidet eller næsten intet i de andre bygder i Indherred.
I Sparbu avledes desuden lin, humle, rodkaal samt adskillig
hvide og graa erter.
Paa Namdalseidet var en del humlehaver og lidt hamp, men
intet lin.
Leopold von Buch, som reiste i 1807—1808, beretter om
Skogn: «Omkring de fleste gaarde i Skogn er der haver, hvori
man ser humle, næper og gulerødder og andre grønsager dyrket
i mængde. De føres over Levanger til Trondhjem, og derved
spares Trondhjem næsten helt for tilførsel af grønsager fra
Holland, som ellers er almindelig, og land og by vinder derved ikke
saa lidet. Saa langt er man ikke kommen i Bergen, thi did gaar
hele sommeren ugentlig skibe med tilforsel af kaal, gulerødder,
log og andre gronsager fra Dordrechts haver; dette maatte man
let og fordelagtig kunne dyrke paa de vakre bakker af lerskifer
ved Vossevangen.»
Kraft beretter fra Stjor- og Værdalen fogderi i 1835, at naar
Leksviken undtages, avlede bønder den hor, de behovede.
Kraft beretter videre, at af kjokkenvækster dyrkedes kun
lidet af bonderne. For frugttræer var klimaet i de Heste egne
for raat. Paa Frosta avledes dog gode kirsebær, og Trondhjem har
fra gammel tid faaet kirsebær derfra.
Æbletræer vilde ikke trives.
I Inderoen fogderi var klimaet for haardt; kun faa steder
kunde man opelske frugttræer, og det var kun kirsebærtræer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
