Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
403
Jordbær, bringebær, solbær, ribs og stikkelsbær giver med
et nogenlunde godt stel godt udbytte. Afsætningen af bær er
god, og forbruget øger stadig.
Jordbær trives godt og er ved Følstad skole avlet med en
vægt op til 35 gram.
De store engelske stikkelsbær bliver ikke modne.
Antallet af frugttræer i amtet er 23 217. Disse frugttræer
er meget uregelmæssig fordelt paa fogderierne, idet der er 15 570
i Stjør- og Værdalen, 7 294 i Inderøen fogderi og kun 339 i
Namdalen. I amtet ligger øiensynlig den grændse, hvor frugtavl
praktisk talt ophører.
Ogsaa paa de enkelte herreder er frugttræerne ujevnt
fordelt ; i Stjør- og Værdalen fogderi har Frosta de fleste frugttræer,
nemlig 5 523, dernæst kommer det forrige Nedre Stjordalen herred
Stjordalen, Laaake og Skatval) med 3 450. Værdalen har 2 103
frugttræer og Skogn 1731.
I Inderøen fogderi har det gamle Inderøen herred (med
Hustad og Røra) 2 385 frugttræer, Sparbu og Beitstaden har
1 200 frugttræer.
Det samlede areal anvendt til have udgjorde i 1900 i Nordre
Trondhjems amt 2 006 maal, hvoraf 289 maal anvendtes til
kjokkenhavevækster. Efter jordbrugstællingen i 1907 var areal
anvendt til have 1.59 km.2 eller 1 590 maal, deraf i Stjør- og
Værdalen 820 maal, i Inderøen 620 maal og i Namdalen 150 maal.
Fædrift.
Havnegange. Fædriften var i ældre tid i de høitliggende
bygder noget nær den eneste næringsvei. Eftersom dalene sænker
sig og udvider sig, giver de plads for bygder, hvor agerbrug
stadig flk en mere fremskudt plads, og i de aabne bygder var
kornavl hovedsagen. Ogsaa for Stjør- og Værdalen som Inderøen
var kvægbruget dog af største betydning; fra de høiest
beliggende sogne solgtes mest til slagt, medens de bedste kornbygder
stod tilbage i saa henseende. I Inderøen fogderi var der gode
fjeldhavnegange i Stod, Snaasen og Lierne. Sæterbruget i Snaasen
og andre høitliggende bygder artede sig omtrent paa samme vis som
i de søndenfjeldske fjeldbygder. Gaardene stod i sætertiden ganske
øde i ældre tid. En sæterkaravaue bestod foruden af folk, heste og
buskap ogsaa af høns, katte og svin. Paa sæteren benyttedes
tildels røgstuer, der istedetfor vinduer havde aabne huller paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
