Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35(j
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
væggen, der i stormveir stoppedes med ho. I Skogn opholdt
man sig paa sætrene kun i juli og august maaneder, længere
turde man ikke ligge eier af frygt for udyr og haardt veir efter
beretninger ifolge reskript af 13de april 1743.
Der holdtes mange kjør, sauer og gjeter, men til dyrenes
art toges mindre hensyn. De fleste gaarde havde udstrakte
havnegange og sætre, men der holdtes for mange dyr, saa
besætningerne blev knapt fodrede og led om vaaren ofte nød.
Somraerhavnegangene var gode, men dyrene kom for tidligt
ud om vaaren og gik ude langt udover høsten. Vinterfodringen
bestod af halm, agner og hø fra myrer og tildels fra langt
bortliggende udslaatter, desuden brugtes mose, løv, bark, brændenesle
og undtagelsesvis hestegjødsel. Senere blev potetgræs, erteris og
affald fra brændevinsbrændingen brugt til foder.
Fjøsene var for trange, mørke og tungvindt indrettede.
Foderet blev givet i baasen, da foderkrybber eller hæk ikke
fandtes. 1 mange fjos var der ikke vinduer; paa andre steder
var anbragt smaa vinduer med ruder af grønt glas.
Gjødsel-kjælder kjendtes ikke. Ildsted i fjøset var meget almindeligt og
forekommer den dag idag.
Afkastningen af dyrene faldt meget forskjellig og var
afhængig af en god eller en uheldig sommer.
Om vinteren før jul minkede melken sterkt. Gaarde paa
16—18 kjør kunde have en eller et par kjør, som melkede, og
gaarde af lignende størrelse kjøbte ofte smør af svensker paa
markedet i Levanger før jul. Der var vel undtagelser fra regelen,
især for de storre gaarde, hvor sultefodringen kun lidet gjorde
sig gjældende, men fjøset gav sjelden mere, end der trængtes
paa gaarden.
Kalvningstiden var om vaaren, forat den meste melk kunde
falde om sommeren, og forat der kunde fodres mindre om
vinteren. Kjørene stod gjerne tørre en tid af 10 ä 12 uger
Som før omtalt har man i den sidste menneskealder ogsaa
i gamle kornbygder villet hente den væsentligste indtægt af
fjøset, medens der i de allersidste aar igjen er en smule omslag
i retning af øget kornavl.
Kvægholdet giver i dalene og fjeldbygderne den største
indtægt, og i senere aar er der gjort store fremskridt, men de staar
endnu ikke paa høiden. Der lægges for liden vægt paa virkelig
gode avlsdyr; der fødes en hel del dyr, som neppe kan betale
sit foder, og fodringen er ikke godt gjennemtænkt, idet der bruges
for meget straafoder og for lidet rodfrugter; skjønsom anvendelse
af kraftfoder ved siden af rodfrugter vilde betinge større
kreaturhold, rigere afkastning, mere gjødsel og dermed større og
aar-sikrere avlinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
