Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
405
I enkelte fjeldbygder frister de fortrinlige havnegange til at
fodre skralt om vinteren. Der holdes for mange kjør for at kunne
udnytte havnegangene; dette viser sig at være ufordelagtigt.
Naar kjørene snaufodres om vinteren, vil den bedste havningstid
gaa hen, før de kommer i saapas huld, at de kan give fuld
af-kastning. De dyr, som er fodret jevnt godt, om ikke sterkt, giver
det bedste udbytte paa sommerhavn. Det er den jevne rigelige
ernæring, som giver det bedste udbytte i fjeldbygderne som
andetsteds.
Dal- og fjeldbygderne har god jord, store dyrkningsarealer,
rige havnegange med udstrakte skoge.
Kvægholdet i sjodistrikterne staar, naar enkelte gaarde
undtages, i det hele lavt. Der opdrættes kleint, sommerhavningen
er daarlig, snaufodring almindelig i mange bygder, sultefodring
forekommer; rodfrugter anvendes lidet, kraftfoder er næsten
ukjendt. Taug og fiskeaffald benyttes mange steder, ofte blot
som nødfoder.
Melkeafkastningen er daarlig, mange steder under 1 000 liter.
Disse egne har imidlertid betingelser for en øget melkeproduktion,
hvis man udnyttede de betingelser, der er for dyrkning af turnips og
anvendte rodfrugter og affald fra fiskerierne som hovedfoder om
vinteren; ved dyrkning af grønfoder kunde mangelen paa gode
havnegange afhjælpes. Hoveder og rygge og smaasild faaes ofte
til billig pris til sine tider af aaret, og brugt med forstand
sammen med turnips vilde det blive et godt foder med billig og
god melk.
Jordbrug og fiskeri synes ogsaa at maatte kunne trives ved
siden af hverandre, da de større fiskerier falder paa tider, da der
er forholdsvis lidet at gjøre paa landjorden.
1 somme aar udføres hø til Østlandet, til Sverige og til
England.
I den lavtliggende del af Stjør- og Værdalen har ikke
gaardene tilstrækkelig hjemmehavn for sine kreaturer. Andre bygder,
som Forbygden og Meråker og Helgaadalen og andre dale i
Værdalen samt nogle markebygder i Leksviken har gode fjeldbeiter.
I Nordre Trondhjems amt er de fleste hjemmehavnegange
bevokset med skog, særlig barskog, og hvor denne danner tæt
bestand, er ikke synderlig beite. Græsvæksten i saadan skog er
begrændset til udkanterne, til bredderne af bække og elve, til
aabninger, f. eks. snauhugster og myrer, og til en og anden
fjeld-knaus, hvor skogen ikke kan danne tæt bestand. Græsset i en
saadan havn er ikke godt, og havnen daarlig.
Meget bedre er de havnegange, hvor skogbestanden er glissen,
og græsset vokser over hele skogbunden. Saadan skogbund er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
