Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35(j
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
I Stjor- og Værdalen med Levanger var der ved tællingen i
1900 11 915 melkegivende kjor, som gjennemsnitlig gav 1483 liter
melk i aaret eller tilsammen 17 6(39 945 liter melk, hvad der
giver 547 973 liter pr. 1000 af distriktets 32 246 indvaanere eller
1.5 liter pr. dag pr. individ.
I Inderøen med Stenkjær var ved tællingen i 1900 10 429
melkegivende kjør, som gjennemsnitlig gav 1 510 liter melk i
aaret eller tilsammen 15 747 790 liter melk, hvad der giver
661 116 liter pr. 1000 af distriktets 23 820 indvaanere eller 1 .Sil
liter pr. dag pr. individ.
I Namdalen med Namsos var ved tællingen i 1900 10 305
melkegivende kjør, som gjennemsnitlig gav 1 342 liter melk i
aaret eller tilsammen 13 829 310 liter melk, hvad der giver
505 328 liter pr. 1 000 af distriktets 27 367 indvaanere eller
1.384 liter pr. dag pr. individ.
Pram beretter i sin reise fra 1804—1805, at paa Tarvenoerne
under Østraat i Søndre Trondhjems amt holdtes et ikke
ubetydeligt meieri og paa selve hovedgaarden et andet meieri af
60 kjør; derfra solgtes fortrinlige surmelks- eller gammeloste, der
havde god afsætning. Paa Storfosen gaard var ogsaa et meieri
af 60 gode kjør.
Der ystedes, før meierierne oprettedes, mager koost, noget
gammelost og paa enkelte steder trogost i amtet. De sidste
ostesorters tilvirkningsmaade kunde være meget forskjellig; derimod
ystedes koosten næsten ens over hele amtet. I Namdalen fogderi
ystedes for adskillig sauemelkost. Lammene toges bort fra sauerne,
og om morgenen blev saa disse melkede.
Salg af smør og ost var af ulige betydning for de forskjellige
distrikter. De lidet udviklede samfærdselsmidler lagde betydelige
hindringer iveien for omsætningen. Noget salg fandt dog altid
sted, dels i nabolaget, dels til Trondhjem eller til Nordland.
Under markedet paa Mælen i Overhallen har befolkningen, især
fra Lierne, tilbyttet sig fisk for smor.
Det første forsøg med fællesbehandling af melken blev gjort
i 1855 ved anlægget af Ransjødalens meieri i Tolgen.
Meieribedriften har stor betydning, idet amtet er sterkt
melkeproducerende, og meget melk forædles ved meierierne. En
overveiende del af distriktets landmænd tager sin hovedindtægt
gjennem meierierne.
Fra midten af 70-aareue blev der nybygninger paa
meieridriftens omraade. Et meieri paa gaarden Mo ved Levanger
anlagdes 1861, men nedlagdes efter 3 å 4 aars drift; Leirens ysteri
blev anlagt 1869, Skogns meieri i 1871, Ytteroeus meieri (senere
Ytterøens ysteri) i 1872, Ekne meieri 1874 og Aasen meieri 1876,
hvorefter kom Hustad, Stenkjær, Bundnes, Frosta, Mule og Vuku
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
