Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4(458
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
voksested for sildre-arterne (saxifraga), som med sin tætte vækst og
store blomstermængde i hvidt, gult og rodt er en pryd for den graa
klippegrund. Disse sildrer er stjernesildren (s. aizoides) og snesildren
(s. nivalis), som begge har hvide blomster, gulsildren (s. aizoides) og
rødsildren (s. oppositifolia), den sidste med langthængende,
graa-gronne grene smykket med store, røde blomster. Selv bergbrud
(s. cotyledon) horer til de almindeligere planter paa klipper i
disse fjeldtrakter. I selskab med sildrene har vi saa den
dyb-blaa fjeldveronika (veroniea alpina), den baade paa blomster og
blade fiolet anløbne sorttop (bartsia alpina), fjeldsyren (oxyria
di-gyna), den vellugtende gule fjeldfiol (viola bifiora), fjeldarve
(cera-stium alpinum) og den pudeformede, rodblomstrede fjeldsmeUe
(silene acanlis). Paa fugtige steder, helst hvor bunden er lidt
myragtig, vokser løvtistelen (saiissurea alpina), den hvidblomstrede
myrklæg (pedicularis lapponica). bjørnebrod (tofieldia borealis), og af
siv de to arter juncus triglumis og biglumis. Hvor bunden er lidt
fugtig, er ogsaa fjeldmopil (salix lierbacea) almindelig, og især paa
bækkekanterne vokser den lille hvide arve cerastium trigynum.
medens de ellers i landet paa saadanne steder almindelige planter
fjeldskrinnebloni (arabis alpina) og fjeldastragel (astragalus alpinus)
er forholdsvis sjeldne paa Merakerfjeldene. Det samme gjælder
ogsaa rosenrod (rhodiola rosea).
Der hvor det er tort og ubeskyttet, har laver, moser og lyng
optaget pladsen og kan være eneherskende over større
strækninger. Men her og der optræder i dette triste, ensformige
dække smaa oaser af livlig blomstrende planter, hvoraf de fleste
dog er af lyngagtig natur, saaledes blaalyng (phyllodoce eoerulea)
med de hængende, krukkeformede blomsterkroner, den låve,
tæppedannende, med lyserøde blomster tæt besatte grepplyng
(azalea procumbensj, den storblomstrede, hvide fjeldpryd (diapensia
lapponica) og den line, moslignende andromeda hypnoides med
smaa hvide blomsterklokker, endvidere rypebær (arctostaphylos
alpinus), som især 0111 hosten gjor sig bemærket, idet den da
antager en livlig rød farve. Ogsaa fjeldmarikaaben med de koblede,
under silkeglindsende blade og den lille gulblomstrede trefingerurt
(sibbaldia procumbens). aksfrytlen (luzula spicata) og den sjeldnere
art luzula arcuata samt sivarten juncus trifidus horer hjemme i
dette selskab.
Ellers er vegetationen paa de øvrige af amtets fjelde, som
er nærmere undersogt, lidet bemærkelsesværdig.
Paa de store, myrlændte fjeldsletter, som fra Lierne strækker
sig vestover mod Snaasenvatn, er saaledes vegetationen særdeles
tarvelig; af trævækst er det furuen og noget birk, som raader.
Af fjeldplanter er der ved Græssamo noget over <>00 m. o. h.
knn nogle af de almindeligste, som grepplyng, lovtistel, fjeldsmelte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
