Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKST LI VET.
459
fjeldpryd, fjeldmarikaa.be, bjørnebrod og rosenrod, den sidste ogsaa
plantet paa hustagene.
Af pilarter findes hvidgraavidje, uldvidje og den lille fjeldmopil.
Paa Roirvikaasen, beliggende ved nordenden af Limingen, er
der et ikke ringe antal typiske fjeldplanter. Saaledes vil man
overraskes ved at finde reinblom her og en del andre sjeldnere
arter, som carex rupestris, fjeldtjæreblomst o. fl.
I de indre dele af Namdalen er der ikke saa lidet birk,
saaledes er der f. eks. øverst i Tromselvdalen og ved Limingens
nordende vakre birkeklædte lier. Paa Røirvikaasen ligger
birke-grændsen ved 569 m., dog gaar granen her endnu længere op,
nemlig som spredte buske af et par meters hoide lige til 616 m.
Langs elvebredderne er der ogsaa mere eller mindre lokale krat
af løvtræer, mest birk og or.
I elvelierne ved Berg (ca. 330 m. o. h.) er der foruden birk,
or og hæg noget alm. Dette er den høiest beliggende og mest
kontinentale station for almen nordenfor Trondhjemsfjorden. Der
er ogsaa lysbast og humle i disse lier og dvergbirk, som ellers ikke
er iagttaget i Grong. I Bergslierne er der en frodig
bundvegetation, store bregner og høie urter slutter sig sammen i tætte
bestande. Det er for en stor del typiske liplanter, som vokser her,
af dem, som før er nævnt for denne slags lokalitet, saaledes af
bregner ormetelg og skogburkne, strudsevinge og einstape og af urter
turt. hvidbladtistel, skogforglemmigei, humleblomst, tyrhjelm og gjeitrams.
Foruden disse er der imidlertid ogsaa ikke faa fjeldplanter, nemlig
bergfrue, rødsildre og stjernesildre, løvtistel, sorttop og fjeld frøstjerne,
den gule fjeldfiol, fjeldarve, fjeldmarikaabe og endog klippeveronika.
Og endelig kan nævnes hvidveis som bestanddel af denne vegetation.
I Overhallen er birken mindre fremtrædende, og or er der næst
efter gran den hyppigste træsort. Paa aasen indenfor Barlien er
der noget furu. Lidt hassel findes i trakterne ovenfor Veglo.
Langs elven er der tillige endel krat af vidjer, saaledes foruden
myrvidje (salix lapponum) og salix nigricans ogsaa salix triandra;
den sidste, som er en af vore sjeldnere lavlandsvidjer, er tildels
almindelig ved Namsen, saaledes f. eks. i trakterne ved Veglo ;
dette er desuden det nordligste voksested for arten i vort land.
Ikke sjelden træffer man ved elvebredden i Overhallen tætte
klynger af den vakre, vellugtende kanelrose (rosa cinnamomea). som
let kjendes fra andre roser paa blomsternes mørkere farve og
desuden derpaa, at de blomstrende grene er saagodtsom fri for torne.
Calamagrostis stricta, en forholdsvis liden og spæd
rørhvein-art er almindelig overalt paa Namsens bredder, et andet græs,
det indtil et par meter høie strandrør (phalaris arundinacea) og den
høie og grove, med lange aks udstyrede star, carex acuta og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
