Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4(460
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
endelig kvanven (archangelica officinalis) hører til de mere
bemærkelsesværdige planter paa dette sted.
En halv mils vei ovenfor Namsos er der i Namsen ogsaa
fundet den sjeldne vandkrans (zannicheUia polgcarpa), en art
vand-stjerne eller prikle (caUitriehe stagnalis) og den meget lille evjebrod
(limosella aquatica) med glatte, spadeformede og langstilkede blade
og rødlige eller hvidagtige blomster enlige i bladhjornerne.
Forøvrigt er at mærke, at nogle fjeldplanter gaar helt ned i
lavlandet i Overhallen, især mellem Veglo og Namsos.
Almindelige er saaledes fjeldfiolen, løvtistel og tildels fjeldastragel og turt
lige ned til havets niveau.
Fleresteds i Namdalen er der store myrstrækninger, saaledes
f. eks. i Grong mellem Sanddøladalen og Namsen, og ligeledes i
Tromselvdalen. I Overhallen er det helt fra Veglo-egnen af og
ned til sjøen meget myrlændt, og myr er der ogsaa andre steder
som indenfor Barlien. Vegetationen paa disse myrer frembyder
dog lidet af interesse, der er kun ganske almindelige myrplanter,
saadanne som findes overalt, hvor det er myrbund. Kun skal
nævnes et par orkideer, som er fundet paa myr i Tromselvdalen,
nemlig vellugtende fladknap. undertiden ogsaa kaldt natfloi
(platan-thera bifolia) og den blege, uanselige koralrod (coratlorhiza innata),
som har faaet sit navn af den eiendommelige, korallignende
rodstok. Og i den ovenfor omtalte myrlændte skogtrakt mellem
Namsen og Sanddøladalen vokser en mellemform mellem fjeldbirken
og dvergbirk, betula alpestris.
Myrerne i den nedre del af Namdalen har imidlertid et andet
præg end de nu beskrevne, mere kontinentale, de har mere
antaget karakter som kystens myrer og vil derfor blive behandlet
i sammenhæng med kystegnene.
Vækstlivet i kystegiiene. De j’derste kystegne er mest snaue.
Egentlig skog begynder forst at optræde et stykke inde i fjordene,
medens de egne, hvor havgufsen staar lige paa, mangler
sammenhængende trævækst. Dette er saaledes ogsaa tilfældet med alle øerne.
Dog findes der paa østsiden af Ytre Vikten saapas af furu og birk,
at det kan faa navn af skog. Ellers præges kystlandskabet af
knauser, omtrent nøgne eller med mosvegetation eller lidt
buskvækst, torre lyngrabber og vaade myrer, og hist og her en liden
dyrket flek, som lyser op ved sin friskgronne farve mod
omgivelsernes brunlige tone. Ingen planter spiller i disse egne en
saadan dominerende rolle som lyng og risvæksterne. De vokser
saaledes paa vaade, myrlændte steder, saavel som paa berg og
bakker med tør og skrind jord, og blander sig desuden ogsaa i
andre planteselskaber, som i engene og paa strandkanterne.
Som eksempel paa myrvegetationen i amtets kystegne kan
nævnes en sumpig myrmark ved Austadfjord paa Vikten. Hist og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
