- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
540

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4(540

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

deraf adskillige okser med 10, 12 og 16 tinder. En af de største
havde kun 8 tinder, men dens hud veiede i vaad tilstand 60 kg.,
og den maalte 1.05 m. mellem forbenene og 1.85 m. bag
bogen.

Udleie af elgvald angives at have indbragt op til 40 000 kr.,
men er nu aftaget af forskjellige grunde, blandt andet paa grund
af den afgift paa 100 kr., som udlænding maa betale for jagtkort.

De udlændinger, som driver elgjagt, er mest tyskere og
osterrigere.

Engelskmændene er fiskere og rypejægere. Tyskerne bryder
sig ikke om fiske. Enhver sport maa have sine traditioner, og
Tyskland har kun faa lakseelve.

De faa engelskmænd, som drev elgjagt, før tyskerne begyndte,
trak sig tilbage, da priserne gik op ved tyskernes jagt.
Engelskmændene er økonomiske i al sport, undtagen ved laksefiske, som
er mode. Da spørger de ikke om priser.

Tyskerne er ikke saa sparsomme, naar det gjælder jagt, og
tyskerne og østerrigerne er af denne grund, og fordi de er saa
gemytlige, godt likt af befolkningen. Det er i regelen ældre folk,
som har penge, og som har god tid til at reise.

Megen elgjagt drives ikke af byfolk i Norge. Det ansees
ikke for at være nogen fin sport, men elgjagt drives af bonder
for kjodets skyld. Da engelskmændene er rypejægere, vil ogsaa
nordmændene være det.

Af udenlandske elgejægere kommer til landet hver sommer
antagelig 60, og af rypejægere ca. 30—40, deraf en del danske.
Af renjægere er der neppe mere end ca. 8 ä 10.

Renjagten giver ikke saa svært stolte trofæer, og det vil
tyskerne have, og der er ikke begrændsede renrevierer paa
høi-fjeldet. Desuden er der meget tamren, saa man kan ikke vide,
hvad man kan komme til at skyde.

Naar der leies bort jagtretter med ret til at skyde 4 ä 6 elge,
saa skydes der gjennemsnitlig 2 til 3. Jægerne er ofte kræsne
og vil kun have de prægtigste trofæer.

Det heder, at de skyder slet ikke elgekjor, undtagen af
vanvare. Der er jagtklubber i Østerrige og Tyskland, som man
vilde blive udstødt af, hvis det blev bekjendt, at de havde skudt
en elgeko.

Den meddelte statistik over antallet af skudte okser og kjør
viser vistnok, at der skydes flest okser, men forskjellen er jo
ikke saa stor.

Det har hændt, at tamren f. eks. er kommen ind i
jagt-revieret, og da bliver det tomt for elg. Elgen skyr ren, men
den gaar ofte hele sommeren og havner sammen med kreaturer
og best.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0574.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free